- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
407

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: Hervey-Memoirerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hervey-Memoirerne

407

svarede Dronningen blot. Man kan høre hende sukke, idet hun
falder tilbage mod Puderne.

W. M. Thackeray, som selv mest af alt beundrede netop de
Dyder, som egentlig ikke kan siges at karakterisere det 18. Aarh.,
nærede dog hele sit Liv igennem en lidenskabelig og uudryddelig
Forkærlighed for Georgernes England, — Swifts, Hogarths og
Fieldings, de bestukne Parlamenters og de kortspillende
Makaroniers England! — og ingen har med saa fin Forstaaelse skildret
dets højere Selskab som han. Han kommer ogsaa ofte tilbage
til Lord Hervey og — naturligvis — kan han personlig ikke lide
ham. Han syntes altid, at der — som han sagde — var ,noget
djævelsk" ved ham, „with his deadly smile and ghastly painted
face", og han erklærer rent ud, at han nærmest er tilbøjelig til
at tro paa Popes nedrige Nidskrift imod ham. Og dog burde
Thackeray her erindre, at hans egen elskede gamle Dr. Johnson
aldrig troede paa disse Bagvaskelser, men tværtimod nærede en
saa stor Forkærlighed for alt, hvad der hed Herveyer, at han
plejede at sige: ,0m nogen kalder en Hund Hervey, vil jeg holde
af den". Men trods al sin Antipati beundrer Thackeray Lord
Hervey som Skribent uindskrænket og intensivt, og om de ovenfor
omtalte berømte Kapitler, i hvilke Dronningens Dødsleje skildres,
siger den store Kender af Bøger og Mennesker, Historikeren og
Moralisten, at „Detaillernes groteske Græsselighed overtræffer al
Satire; det uhyggeligt humoristiske i denne Scene virker mere
frygteligt end de mørkeste Sider hos Swift eller den bitreste Ironi
hos Fielding."

Det er det sidste Ord om John Lord Hervey, af en af de
kom-petenteste Dommere over det 18. Aarh.s engelske Forfattere. Lord
Hervey, som efter Hoftjenesten om Natten sad paa sit Kammer i
St. James, ofrende Søvn og Hvile for sin uimodstaaelige,
lidenskabelige Trang til at meddele sig, i Erindringen igen bygge sig
op de Scener, som han om Dagen havde været Vidne til, male
uden Smiger, sige sin Mening uden Hensyn, hade og elske, hævne
sig og straffe, han vilde, hvis han havde hørt ham, alvorligt og
stateligt, med Haanden paa Kniplingskalvekrøset have bukket for
sin celebre Kritiker og, idet han forstaaende saa’ ham ind i Øjnene,

stille have smilet med sit „ghastly smile".


Mathilda Malling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free