Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: Traadløs Telegrafering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med de elektriske Sporvogne og inden mange Aartier med elektriske
Jernbaner, men vi ved ikke, hvad Elektricitet er! Intet Under, at
man kom til at tænke paa et Fluidum, der gennemflød Traaden,
saaledes som Vand strømmer igennem en Ledning; men dette Fluidum
havde ingen Vægt og kunde ikke ellers iagttages; kun Virkningerne af
det tænkte Fluidum har vi for os som noget faktisk eksisterende. —
Denne „Elektricitet“ kunde bevæge sig igennem Metaller, og den kunde
ogsaa bevæge sig igennem visse Vædsker som Syre- og
Metalopløsninger, men der er en stor Mængde Stoffer, som den ikke kan bevæge
sig igennem; nok igennem en Metaltraad, men ikke igennem en
Glastraad, ikke igennem en Lakstang, ikke igennem kemisk rent Vand,
ikke igennem Luft osv. Alle disse Ting, der danner en Hindring for
Elektricitetens Bevægelse, kalder vi Isolatorer, medens de, der
tillader Elektricitetens Flytning, er Ledere. For at der skal komme
en elektrisk Strøm i Gang, maa der være et lukket Kredsløb af Ledere
til Stede, altsaa af Metaltraade eller ledende Vædsker; er Rækken
af disse Ledere et Sted afbrudt af en Isolator, gaar der ingen
elektrisk Strøm igennem Lederne. Saaledes var de Anskuelser om
Tingen, der dannede sig paa Grundlag af de Erfaringer, man gjorde,
og en elektrisk Telegrafering uden Metaltraadsledninger vilde, om
Sagen forholdt sig akkurat saaledes, være en Umulighed.
Den store engelske Fysiker og glimrende Eksperimentator
Michael Faraday har dog for et halvt Hundrede Aar siden
paavist, at slet saa ligefremt og simpelt er det ikke. Alle kender
Leydnerflasken: en Glasflaske, der baade paa Yder- og paa Indersiden er
beklædt med Stanniol og virker som et elektrisk Opsamlingsapparat
eller en Kondensator; fører man positiv Elektricitet fra en
Elektricitetskilde af en vis Spænding til den indre Stanniolbelægning
og samtidig negativ Elektricitet til den ydre Belægning, saa ophober
der sig store Mængder af + Elektricitet i den indre, af –
Elektricitet i den ydre Belægning, idet de tiltrækker hinanden og derved
drages ind imod Glasset, saa at de giver Rum for yderligere
Tilstrømning. Det er overordentlig store Mængder af Elektricitet, som
paa den Maade kan opsamles. Det, som Faraday da fandt, var
dette, at naar Flasken var lavet af andre Ting end Glas, men for
Resten havde samme Størrelse, Tykkelse osv., saa var Mængderne
af den Elektricitet, der kunde ophobes, forskellig. Heraf
følger da, at det Stof, der skiller de to Metalbelægninger — eller
Metalplader, som det ogsaa kan være, — fra hinanden, spiller en
anden Rolle end simpelt hen Isolatorens, der skal skille dem fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>