Tilskueren / Aarg. 21 (1904) / 416 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: Traadløs Telegrafering

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

variere disse to Faktorer kan man skaffe sig elektriske Svingninger
med forskellig Svinghastighed.

Af stor Betydning er det at gøre Svingningerne regelmæssige
og kraftige, og dette opnaar man ved at benytte et Forhold, som
er kendt fra Akustikken. Naar man anslaar en Stemmegaffel,
hører man en Tone, der dog er svag; men holder man den
svingende Stemmegaffel hen over et højt, slankt Glaskar (Fig. 4)
og hælder Vand i smaa Portioner i dette, viser det sig, at
Tonen tiltager betydelig i Styrke, naar Vandet naar op til
en vis Højde; hælder man noget mere Vand i, bliver Tonen
atter svag. Hvis Stemmegaflen f. Eks. giver den før nævnte
Tone a med 435 Svingninger pr. Sekund, og Karret f. Eks.
er 11 Tommer højt, finder man, at Tonen bliver stærk,
naar Vandet staar 3 1/2 Tomme op i Glasset. Grunden til
Tonens Forstærkning er den, at Stemmegaflen faar Luften over
Vandet til at svinge med, saaledes at Lufldelene ved Mundingen svinger
kraftig op og ned (Fig. 5), længere nede i Glasset svinger Luftdelene
svagere op og ned, og ved Bunden (Vandoverfladen) er de i Ro.
Dette blev i det anførte Eksempel naaet, naar Luftsøjlen i
Glasset var 7 1/2 Tomme lang; Tonens Bølgebredde blev
udregnet til 30 Tommer, og man ser altsaa, at et i den
ene Ende lukket Rør forstærker en Tone, naar dets Længde
er 1/4 af Bølgebredden. — Ogsaa et i begge Ender aabent
Rør vil kunne forstærke Tonen, naar det har en efter
Tonens Højde afpasset Længde; saaledes vil et 15 Tommer
langt, i begge Ender aabent Rør forstærke den nævnte
Stemmegaffels Tone. Svingningstilstanden af Luften i
Røret bliver da den i Fig. 6 antydede: ved Enderne er
der kraftige Svingninger, i Rørets Midte er Luftdelene i
Ro. — Rør som de omtalte kaldes Resonansrør.

Fig. 5

Fig. 6

En Resonans som den her beskrevne har man ogsaa
taget i Brug i de elektriske Svingninger, men
Resonansrøret erstattes da simpelt hen af en Metaltraad eller -stang,
der gaar frit op i Luften; dens frie Ende svarer da til
Resonansrørets aabne Munding. Det er navnlig Professor
Braun i Strassburg og Professor Slaby i Charlottenburg, der
har udviklet denne Side af den traadløse Telegrafering; de har
skændtes ganske godt om Prioriteten, men hvad der har Betydning
for Publikum, er de Resultater, som begge er naaede til, og af
hvilke begge har Fortjenester.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>