Tilskueren / Aarg. 21 (1904) / 418 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: Traadløs Telegrafering

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elektriciteten nemlig ogsaa i AB og paa en lignende Maade som Luften
i et forneden lukket Resonansrør; de svageste Svingninger i den
elektriske Spænding har vi ved A, de kraftigste ved den frie Ende B,
At Svingningstilstanden er saaledes, som her angivet,kan man dels
prøve ved under Udladningen
at trække Gnister fra Traaden
paa forskellige Steder,
hvorved det viser sig, at de er
længst oppe ved B, kortest
nede ved A, og dels ved at
holde et Geisslersk, stærkt
udpumpet Glasrør ud for AB’s
forskellige Steder, hvorved
det viser sig, at det lyser
stærkest op ud for B. Paa
lignende Maade kan man
ogsaa ved Eksperiment vise,
at AB har den rette Længde,
naar den er en Fjerdedel af
de elektriske Bølgers
Bølgebredde, thi de her nævnte Virkninger — Gnistlængde og Rørlysning —
bliver kendelig svagere, naar man uden at forandre AB’s Længde
forandrer de elektriske Svingningers Hastighed og derved
Bølgebredden ude i Rummet.

Fig. 9

Vi kommer saa til Ankomststationen, hvis Modtagerindretning
er løst skitseret i Fig. 8. Den i det elektriske Kredsløb paa den
tidligere beskrevne Maade indskudte Koherer, er paa den ene Side
sat i Forbindelse med en lang i Luften opstillet Ledningstraad CD,
der helst maa have samme Længde som Traaden paa
Afsenderstationen, altsaa i det valgte Eksempel 25 Meter, medens Kohereren
paa den anden Side er afledet til Jorden. De elektriske Bølger,
som ankommer til CD, bringer dennes Elektricitet til at „klinge
med“, og det saaledes, at vi faar de stærkeste Svingninger ved den
frie Ende D, de svageste forneden, hvilket er antydet ved den
punkterede Linie, hvis Punkters forskellige Afstand fra D angiver
Størrelsen af Svingningerne i elektrisk Spænding paa D’s forskellige
Steder.

Den før nævnte Slaby i Forening med Grev Arco har paa
et vigtigt Punkt indført en Forbedring. Anbragt paa den her viste
Maade sidder Kohereren nemlig paa det Sted, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>