- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
439

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan og Kina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Japan og Kina

439

for den tilsyneladende Forskrækkelse, man fra russisk og fransk Side
viser for den „gule Fare’1, der som et andet Spøgelse gaar
periodisk igen og benyttes som et Skræmmebillede mod enhver, der
sympatiserer med Beboerne af den gule Mands Verdensdel og har
den Opfattelse, at ikke hele Jorden hører den hvide Mand til, og at
„Kina for Kineserne" og „Japan for Japanerne" i alt Fald ikke
savner en vis Berettigelse. Det var den daværende engelske
Overgeneral Lord Wolseley, som ved en Lordmayors Banket i London
engang i Firserne først opfandt og udslyngede „den gule Fares"
Slagord, der gentaget og illustreret af Kejser Vilhelm i hans
bekendte symbolske Maleri i 1900 blev en Slags Trylleformular, der
for Fantasien fremtryllede kinesiske Millionhære, som paa en eller
anden ikke nærmere forklaret. Maade og ad en ikke nærmere anvist
Vej, i en uvis Fremtid vilde oversvømme Europa som i sin Tid
Hunnerne og Mongolerne under Attila og Ghengis Khan. Man lader sig
blænde af de store Tal og lader sig forlede til fra de fire Hundrede
Millioner Mennesker, som befolker Kina, at udvikle den Teori, at
umaadelige Hære maa kunne stilles paa Benene, naar Kineserne
lader sig smitte af den europæiske Militærsyge, paa samme Maade
som Japanerne har gjort det, og under disse sidstes Ledelse
vender deres Vaaben imod Europa. Man sammenstiller disse to saa
■grundforskellige Menneskeracer — Kineseren og Japaneren — som
om de var det samme Folk, og som om de tilhørte samme eller
i alt Fald nær beslægtede Nationer, medens Sandheden er den, at
de intet andet har tilfælles, end at de bebor den samme
Verdensdel, og at den ene for Aarhundreder tilbage har givet den anden
af sin Civilisation og sin Kunst, men at de for øvrigt i Karakter,
Livsopfattelse, Udvikling og Kultur mindst staar hinanden lige saa
flemt, som lad os sige Spaniere og Englændere. Den ene tilhører
et Krigerfolk, der i lange Tider har levet i Panser og Plade og
for hvem Krig og Vaabendaad var Livets højeste Tillokkelse,
medens det andet er selve Fredens og de fredelige Syslers Inkarnation
— fraset alle andre iøjnefaldende Race-Uligheder. Fredsommelig
og fredelskende af Karakter som Kineseren er, uden det
personlige Mod og om man vil den Selvtillid og Selvagtelse, der er
uundværlig hos enhver Soldat, mangler han de fundamentaleste militære
Egenskaber. Uden ringeste Forstaaelse af et Begreb som
Fædrelandskærlighed, opvokset i Skyggen af en tusindaarig Civilisation, der er
bygget udelukkende paa fredelige Principper, betragter han enhver
brutal og voldsom Afgørelse som et usvigeligt Tegn paa ufuldkommen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free