Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451 Foraarsudstil lingerne
Særeje. Kraghs Billede „La morte dell’ Estate" (Import lige til
Navnet) hænger i en skæbnesvanger Nærhed af Zahrtmanns
„Italienske Bønder", hvor Kunstneren kunde lære, at det ikke er
Allegori og nøgne Guder i et eksotisk Landskab, der skaber
Figurkunst i stor Stil.
Saa længe Zahrtmann hvert Aar udstiller en Række Billeder,
staar den danske Monumentalkunst højt. I Billedet med de italienske
Bønder eller Skumringslandskabet med den orangegyldne Sky, véd
man ikke, om man mest skal beundre det lysmættede Dyb af Luft,
der ligger mellem Figurerne og Baggrundens blaanende Bjerge,
eller Menneskeskikkelsernes kongelig utvungne Bevægelse og
Silhouet, der gør mangen Statue til Skamme. At Zahrtmanns og
Vedels Billeder er dem, der virker stærkest ved deres Linier, burde
være en ny Advarsel for de Kunstnere, der søger at opnaa
„dekorativ Holdning" ved at undertrykke alt, hvad der hedder Dybde i
Billedet og indramme deres Figurer i en knivskarp Kontur. Et
Hoved-klæde i glødende Karmin, der bevæger sig gennem violblaa Luftlag,
det er den Farveskala, hvori Zahrtmann ser Dæmringstimen, og
han har et saadant Herredømme over sine Midler, at han formaar
at male Stilheden med sin Palets skingreste Farver og endda
virker mere overbevisende end alle Aarets Tusmørkebilleder med
den obligate unge Dame i Forgrunden. Raadhusudstillingen viste
os, at Zahrtmanns Farver engang har været anderledes, og viste
os Udviklingen hen imod hans nuværende Stade. Paa den fri
Udstilling i Aar, der indeholder et Par Smaaprøver fra hans
tidligere Tid, spørger man sig, hvad Galleriet har gjort for at vise os
denne Kunstners Vækst. Hans Forkærlighed for monumental
Figurkunst har holdt sig uforandret under hans Kolorits Metamorfose.
Det monumentaleste Billede paa Raadhusudstillingen var hans ganske
lille Billede „Aspasia", og i Aar har han givet et forbavsende
Vidnesbyrd om sin Kunsts ungdommelige Spændstighed i sin Prometheus.
Forargelsen over de uskønne Farvesammenstillinger, over den
umaleriske Gengivelse af Huden, over Hovedets noget brutale
Former og Proportioner o. s. v., er let købt. Det er dog en
Figur, der er i Slægt med Flodguden fra Parthenon eller Tizians
Venusbilleder. Og rent bortset fra den pragtfulde Menneskeskildring
er der i Ansigtets Udtryk og Armens afværgende Bevægelse en
Selvbeherskelse i Valget af Virkemidler, som gør, at denne
Prometheus i en vis Forstand er den mest græske blandt dem,
Kunsten har fremstillet. I taktfuld Forstaaelse af, at en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
