Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin Andersen-Nexø: Den musikalske Gris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459 Den musikalske Gris
Lage netop med denne Forbrydelse for Øje. Han ledte Tobak,
Pibe og Tændstikker frem fra forskellige Skjulesteder og havde
snart Fyr paa Piben; stærkt dampende krøb han over Spiltovet
for at lukke en Luge, der stod aaben ud til Marken.
Ovre bag Lunden saa han et rødt Skær, som om Solen var
dalet ned i Nabo Madsens Have og laa der og ulmede. Men
pludselig skød der en Ildtunge frem over Træerne, forsvandt og kom
igen — en Ildløs! Han havde aldrig set nogen Brand paa nært
Hold, Soen sov roligt, og om et Kvarter kunde han være
tilbage igen.
Piben smed han over til Lygten, sprang lige ud af Lugen
og gav sig til at rende. Det var længer borte, end han havde
troet, og han løb over en Time inden han naaede Stedet. Men
hvad han saa’, overgik ogsaa hans vildeste Fantasier. Flammerne
var som en hel Skare Ildkæmper, der laa i Dynge og brødes; nogle
ragede op helt mod Himlen, andre krummede sig eller faldt
sammen for pludselig at springe op i hele deres Længde og slynge en
Regn af Gnister og brændende Flager ud i det mørke
Verdensrum.. Og langt ned over Marken stod en Række Mænd og rakte
Spande Vand til hinanden for at slukke Kæmpernes Tørst.
Men pludselig saa’ han en svag Lysning bag sig, dér hvor hans
Faders Gaard maatte ligge, og det faldt ham ind, at han havde
lagt Piben brændende fra sig. Han ståk i at tudbrøle, tog
Træskoene i Haanden og løb hjemad over Pløjemarker, langs støvede
Veje og gennem vaadt Græs; han tørrede Næsen i Trøjeærmet og
blev vaad i Bukserne af Skræk — alting opløste sig for ham. Og
da han saa kom om Lunden, var det Solen, der var ved at staa
op bag hans Faders Gaard. Han blev saa ustyrlig glad, at han
kastede sig lige i Armene paa sin Fader, der stod uden for Porten
og ventede ham med en svaj Kæp.
Er det ogsaa en lille Overdrivelse, at vore Landboere kan høre
Flæsket gro, saa har de til Gengæld opladte Øren for alt det højere;
og om Natten vaagnede Bonden ved, at Kirkeklokken klemtede i
Nabosognet. Han gik straks ud i Svinestien for at se, hvordan
Sagerne stod, og fandt den halvrøgne Pibe og en lille Gris, der
laa og skreg ynkeligt nede i et Rottehul. Den var alt hvad der
var levnet af tolv Søskende.
Drengens Historie var lige ved at ende dér hvor Grisens
begyndte. Han havde røget Tobak, han havde forladt sin Post og
ladet Soen bide elleve Grise ihjel, og endelig ødelagt et Par nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
