Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin Andersen-Nexø: Den musikalske Gris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
Den musikalske Gris
Strømper. Alt dette havde han selv glemt i sin Henrykkelse over
ikke at have stukket Ild paa Gaarden. Men han gjorde kun galt
værre ved at paaberaabe sig denne Kendsgerning, mens han sprang
rundt under Faderens Kæp. Og havde Mormor ikke lagt sig
imellem, var dette Levnedsløb maaske aldrig blevet skrevet, og meget
vilde i det hele have set anderledes ud. For Bonden var ude af
sig selv af Vrede.
Mens min Vens jordiske Løbebane saaledes indlededes af store
og skæbnesvangre Begivenheder, der harmonerede godt med dens
senere saa bevægede Liv, laa den selv og skreg i en lille Kurv
inde i Mormors Stue. Hun havde paataget sig at flaske den op,
og mens hun gik og puslede med den, rokkede hun paa sit gamle
Hoved og mumlede, at havde Fanden taget Flæsket, kunde han
gerne taget Børsterne med. Men hun mente ikke noget særligt
med det; hun var blot gammel og det var nu saadan et Ordsprog.
Og hun gjorde alt hvad der stod i hendes Magt, for at Grisen
skulde befinde sig vel; tog den saa galt. op i Sengen til sig om
Natten, fordi hun mente den savnede Kropsvarme.
Det lykkeligste Afsnit i Grisens Liv var ubetinget dens spæde
Barndom, og da var den ogsaa saa lykkelig, som det overhovedet
er beskaaret noget jordisk Væsen at blive det. Fri for alle Sorger
og Bekymringer galoperede den rundt i Mormors Stue, kløede sig
paa hendes Træskosnude og væltede hendes Garnkurv saa
Nøglerne trillede. Naar hun saa for Spøg kom efter den med sin
Krykkekæp, udstødte den et henrykt Grynt og smuttede ud af
Døren. Sin rette Moder lod den ikke til at savne, og da den senere
gensaa’ hende, kendte den hende ikke og hun ikke den.
Dette vilde være et nedslaaende Resultat for aHe os, som
holder paa, at Moderkærligheden er den til Grund liggende for alle
Følelser og Moderfavnen det eneste virkelige Værn for
Barndomslivets Uskyld og Glæde. Men saaledes er det sikkert i Reglen
ogsaa. Vi maa blot stadig huske, at vi her har med en Undtagelse
at gøre.
Imidlertid voksede min Ven til og frigjorde sig mere og mere
fra Mormors Skørter. Han færdedes meget ude og tilbragte Natten
sammen med de andre i Svinestien, — hans sociale Instinkt var
vaagnet. Kun nu og da forvildede han sig af gammel Vane ind i
Mormors Stue. Men Omgangen med de andre havde bibragt ham
nogle uheldige Vaner, og han blev hurtig jaget ud igen, — han var
jo dengang i den lærvilligste af alle Aldre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
