Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin Andersen-Nexø: Den musikalske Gris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465 Den musikalske Gris
Hans før noget teoretiske Weltschmerz gik nu i Blodet paa
ham, og han blev Pessimist. Og fra at være livlig og skabende
gled han efterhaanden over i en uvirksom Grublen. Hans
Fordøjelse blev træg, og han kunde staa hele Dage med Hovedet ind
i en Krog og lukkede Øjne. Han grublede, — vi ser det deraf, at
Børsterne i denne Tid faldt af hans Baghoved. Sorgen feder, siger
et gammelt Ord; og Græmmelse og Spekulation tog saadan paa
ham, at han begyndte at lægge sig ud. Han kunde ikke længer
klø sig i Nakken med Bagbenet og lige til Nød gaa gennem Hullet
i Plankeværket.
Da kom der et Moment, som for en Stund vakte Grisen til
Harme og nyt Liv, — den erfarede, at nogle af dens Medskabninger
ikke længer kunde falde i Søvn, naar den ikke sang. Dette fyldte
den med ædel Afsky. „Vanen er Kulturens Vrængbillede’, sagde
den bittert og hørte fra den Dag op at synge.
Men det er skæbnesvangert at lukke et vædskende Saar, at
stoppe en sprudlende Kilde.
En af de følgende Nætter havde Grisen en Drøm.
Grisedrømme er i Reglen ikke til at gengive, men ogsaa her danner
min Ven en Undtagelse, — han drømte aldrig griset. Han drømte,
at han stod i den store Tremmevogn sammen med de andre Svin
og kørte bort fra Gaarden. De blev ved at køre, mindst hundrede
Gange saa langt som rundt om Møddingen, ja meget længer.
Endelig kom de til en stor Samling Bygninger, ti Bøndergaarde kunde
der vel være, og over Porten til det hele stod „Andelssvineslagteri".
Dér blev han og Kammeraterne og hundrede andre Svin hængt op
paa Rad i det ene Bagben, og en Mand løb ned langs Rækken og
ståk en stor Kniv i Halsen paa dem, mens det store Maskineri
arbejdede rundt om. Grisen saa’ sit eget og de andres Blod løbe
ned i Rendestenen og var lige ved at besvime, men i det samme
rakte Maskinerne Arme ud efter dem alle, hakkede dem itu og
blandede dem mellem hinanden, saa den blev helt borte for sig
selv. Den ventede og ventede paa at se sig dukke frem ved den
anden Ende af Maskineriet i en ny forklaret Skikkelse, men det
kom ikke. Og da den allersidste lille Rest af den blev borte i
den store Masse, vaagnede den med et Sæt og var helt badet i
Sved. „Nirvana" tænkte den gysende, — „Tilintetgørelsen." Og
Børsterne rejste sig paa Ryggen af den.
Grisen kendte godt Andelssvineslagteriet af Omtale. Den havde
ofte hørt Kammeraterne tale om det; de laa og rev Vittigheder af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
