- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
466

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin Andersen-Nexø: Den musikalske Gris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

466

Den musikalske Gris

sig om det, naar de havde spist. Men de troede alle sammen, at
naar man var gledet gennem Maskinerne og blevet grundig hakket,
stod man op igen i en ny Griseskikkelse — i et Land hvor alt var
til for Grisenes Skyld og hvor man kunde æde og drikke altid og
aldrig skulde slagtes. Derfor var de saa modige.

Selv havde han kun troet paa det hinsides med Tillempninger,
havde sat Musik i Stedet for Æde og Drikke og lignende og var
af de andre højtidelig blevet erklæret for en Kætter og Fritænker.
De forfulgte ham for det og havde endogsaa ved en enkelt
Lejlighed talt om at slaa ham ihjel og dele hans Flæsk imellem sig.

Havde Sangen nu ikke været dræbt i ham, kunde han have
sunget sig en lys Vej frem gennem dette Mørke; men nu havde
han kun den triste Udvej at føre Drømmen videre i sin Grublen.
Og han troede tilmed paa Drømme.

To Gange før i sit Liv havde han nemlig drømt, og det var
begge Gange gaaet i Opfyldelse. Engang Kammeraterne forfulgte
ham særlig haardt og han var meget sulten, drømte han, at der
laa en død Rotte ude ved den østre Gavl; og da han løb derud,
laa den der ganske rigtig. En anden Gang drømte han, at han flk
Prygl, og det indtraf nøjagtig Dagen efter. Alt dette paavirkede
ham skadeligt nu, da han stod over for det alvorligste af alle
Spørgsmaal — Spørgsmaalet om et evigt Liv. Og de Forbehold,
han tidligere havde taget, — saa ædle de end var i deres Udspring
— skulde ikke hjælpe til at føre ham den rigtige Vej.

Som alle store Aander var han aristokratisk anlagt, og han
kunde ikke forsone sig med den Tanke, at han skulde dele Skæbne
med disse dorske, forædte Kroppe, der ikke tænkte paa andet end
Truget og kun havde ét Ønske, at tage det med sig over i den
anden Verden. Han nærede den største Foragt for disse Ædere
og var i den senere Tid kommet til det Resultat, at der alt i alt
kun fandtes to—tre — ja maaske kun én — virkelige Grise. De
andre var Flæsk slet og ret, og egnede sig ikke til andet end at
blive spist. Det var egentlig ganske i sin Orden, at de kun tænkte
paa Truget, — derved opfyldte de deres Bestemmelse og blev fede.
Men virkelige Grise var de ikke.

Og derfor led han ved Tanken om at skulle følge dem til
Andelssvineslagteriet — Tilintetgørelsen — og som de glide over
i Nirvana, den store Tomhed, hverken værre eller bedre. Han
oprørtes og greb efter andre Udveje, men heller ikke nu greb han
det rette. Med en gigantisk Trods, der minder om Prometeus, greb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free