Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin Andersen-Nexø: Den musikalske Gris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467 Den musikalske Gris
han den himmelske Udødelighed og forlagde den til Jorden — men
kun for de udvalgte: Opløsningen var kun til for Masserne, der
intet selvstændigt havde været; men for ham gjaldt den ikke, thi
han var en Undtagelse — en Overgris. åaaledes aandede han ud i
dette befriende Ord, at han blev ved at grynte det for sig selv og
slog to Krøller paa Halen for ikke at ligne de almindelige Grise.
Og han udformede sin Idé til en hel Verdensanskuelse:
Jordkloden skulde engang tørne imod og forgaa; Maanen falde ned i
Svinetruget og slukkes; alt Flæsket blive fortæret og gletnt. Men
Geniet, den virkelige Gris, skulde bestaa til evige Tider. Han
gjorde aldrig Rede for hvordan; men jeg formoder, han har tænkt
sig det svirre om i Rummet som en Art lokale Ætersvingninger.
Fejghed var det ikke, der flk ham til at skabe sig denne
underlige og efter min Mening højst utilfredsstillende Form for et
evigt Liv. Men det maa ikke undre, at en Aand af hans
Omfang følte Trang til at forlænge sig ud over det timelige, selv om
Logikken skulde ligge under derved. Han kunde blot Uge saa godt
have holdt sig til sin Børnelærdom og erkendt Fornuftens Brist
over for Evighedsspørgsmaalene.
Under Kampene for at naa til dette Resultat var Overgrisen
blevet radmager. Og som om dens ny Undtagelseslære straks
skulde bekræfte sin Ufejlbarlighed, — da Terminsdagen kom og de
andre Grise blev smidt op i Tremmevognen og kørt til
Andelsslagteriet, kom den ikke med.
.Det er en løjerlig Skabhals af en Gris", sagde Bonden til sin
Kone og jog Fingrene ind mellem dens Ribben, „der er jo ikke
Sul skabt paa den! Vi faar lade den gaa til Jul og saa æde den
selv*. Og han rullede bort med de andre, ud mod Tilintetgørelsen.
Grisen havde her Lejlighed til at iagttage, hvor overfladisk
Kammeraternes Dødsforagt havde været, naar de forædte og i
bedste Velgaaende laa paa Siden og var vittige over
Andelsslagteriet. Nu det var Alvor, skreg de alle op, som havde de allerede
Kniven i Halsen; og dog troede de fuldt og fast paa, at de gik
ind til en langt bedre Svinesti. Han hørte endnu deres
hjerteskærende Skrig i sit Øre, da han en halv Time efter stod uden
for Køkkendøren og gnaskede i nogle raadne Graastener, som
Madammen havde smidt ud. Som Verden dog vedblev at være
hedensk trods al Religion! Man kaldte Jorden en Jammerdal og
klamrede sig alligevel fortvivlet til den.
De andres Død bragte vor Ven mange Fordele. Mens de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
