Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin Andersen-Nexø: Den musikalske Gris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
Den musikalske Gris
stens — vil man med Rette indvende — naar der er Hundreder
af Eksistenser, der lykkes over al Forventning? Ganske vist er det
fortrinsvis fjerde Rangs Eksistenserne, og de kræver saa lidt for at
lykkes — men alligevel! Jeg véd meget vel, at ved al Udregning
af Værdier er det Gennemsnitstallet, der betyder noget, ikke det
enkelte højtflyvende Tal — og jeg er langtfra nogen Pessimist.
Men jeg har i min Ven Grisen set noget saa stort som en Genføder af
vort Lands Ungdom; og jeg kan heller ikke nu frigøre mig fra den
Forestilling, at han fremdeles har en stor Mission at udføre blandt
Ungdommen, netop ved den skæve Retning hans Udvikling tog.
Han var oprindelig skabt som Vejviser og endte som Afviser —
thi i Forsynets store Husholdning gaar intet til Spilde.
Derfor har jeg dvælet saa udførligt ved ham og hans
ulykkelige Skæbne — og for at berigtige nogle af de mange vildledende
Essays, der skrives om ham nu, da Almenheden har faaet Øjet
op for, hvad han kunde have betydet. Tilbage staar nu kun at
berette hans sande Endeligt.
Det var Dagen til Lille-Juleaften. Foran Køkkendøren stod
en solid Slagterbænk med fire skrævende Ben, paa Bænken laa
Grisen og stønnede, med Hovedet hængende ud over Kanten. Ved
dens Hoved stod Malkepigen med en Kalvebøtte halvfuld af
Mellemgryn, parate til at opsamle dens Blod; og hen over den laa Mads
Husmand og Karlen med hele deres Vægt. De masede, som
kostede det dem uhyre Anstrengelse at holde den, og det bedrøvede
den; den gjorde nemlig ikke ringeste Modstand. Den havde sejret
over Dødsrædslen og ønskede blot, at det snart maatte være forbi.
Den kunde have ønsket at gaa frivilligt til Slagterbænken, men da
det kom til Stykket, var den for stolt til at modtage en
Gunstbevisning af sine Bødlers Haand. Men den hadede dem ikke for
deres Raahed; de var jo kun Redskaber for Skæbnen, og den følte,
hvor uendelig lavt de stod under den.
I denne Stund var alt det bedste oppe i den, alt det
ufuldbyrdede store, de vidunderlige Anlæg. Det var som om den i et
Nu i sin Sjæl skabte og gennemlevede de store Værker, der skulde
have glædet og beriget Verden. Dette lagde en storslaaet Vemod
over den, saa den kun svagt anede, hvad der foregik uden om den.
Saa rig var denne Stund, at den syntes der var gaaet Timer,
fra den blev smidt op paa Bænken til den hørte Bonden komme
ud af Køkkendøren, — og dog drejede det hele sig om et Par
Minutter. Han gik og strøg Kniven paa Strygestaalet, som Mor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
