Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin Andersen-Nexø: Den musikalske Gris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475 Den musikalske Gris
mor lige havde læst over, og ved denne Lyd vaktes Grisens Sanser
til overmenneskelig Klarhed. Den hørte de fine Krystaller danne sig
med en forsvindende lille Lyd paa Gaardens Vandpytter og følte
hvorledes Træets Fibre udvidede og forskød sig under den, som
Følge af dens Legemsvarme.
Den aabnede Øjenene for lige som at samle Livet i ét stort
Indtryk, men lukkede dem hastigt igen — Bonden stod bøjet over
den og nærmede Kniven til dens Strube. Det gav et Sæt i den,
og de hvide Mellemgryn farvedes af en rød Strøm.
Inde i Stuen gik Børnene rundt om en Stol og sang:
’ Hej diddelom
inin Mand faldt om
— det var Lille-Juleaflen I
Jeg tog en Stok
og hjalp ham op
— det var Lille-Juleaften!
Grisen sparkede et Par Gange, holdt saa op og sparkede igen
lidt. Saa laa den stille. Den blødte altfor lidt, og Mændene talte
en Del frem og tilbage om det.
„Mon Husbond har ført Kniven rigtig?" spurgte Husmanden
forsigtigt.
„Naturligvis har jeg det," svarede Bonden afvisende. „Det
har for Resten altid været en underlig Skabhals af en Gris." Saa
gik de ind for at tage sig en Snaps og en Bid Brød oven paa
den Anstrengelse. Men ude i Køkkenet skældte Madammen. Det
lignede ingenting med saadan en Slåt Blod fra saa stor en Gris, —
og hun som havde indbudt til Pølsegilde Juledags Aften! „Han har
naturligvis bovstukket den," sagde hun højt og haanligt,— hun var
ikke saa bange for sin Mand som Husmanden. Og et Skænderi
udviklede sig fra Køkken til Stue mellem hende og Manden.
Det raslede i Porten. En Mand med Træben, Soldaterhue og
Medalje paa Brystet skød et Køretøj foran sig ind i Gaarden,
skruede noget paa, der lignede Haandtaget til en Slibesten, og gav
sig til at dreje rundt. Et Væld af Toner strømmede ud over
Gaarden, kraftige, opildnende som et Brandraab — det var
Marseillaisen.
Det trak i Grisens ene Øje, akkurat som naar en Flue ståk det,
mens den sov. En Gang til — den løftede Hovedet! Saa för den
op fra Bænken, styrtede sig ned paa Stenbroen og sank om. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
