Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Anerkendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Anerkendelse
483
væsentlige maatte for ham være at have Stemningen og omgaas
den saa uforstyrret som muligt, men i Stedet rykker han den op og
holder den frem imod mig. som om han vilde af med den til mig.
Opvartninger af den Art forekommer i Tusindvis. Trk. P. har ikke
Rist eller Ro, før hun har faaet fortalt alle og enhver, at hun
forleden Aften i Teatret — bemærk: 1ste Parket — kom til at sidde
ved Siden af den og den Berømthed og opnaaede en aimabel
Præsentation. — Og Hr. A. beder os lægge Mærke til, at han paa sine
Rejser altid bor paa de flotteste Hoteller. — Unge Hr. D. inviterer
sin Kusine paa Restaurant for at vise hende, hvad han giver i
Drikkepenge, og hvorledes Kelnerne allerede har lært at bukke og
springe for ham. I det hele taget er det mange mærkelige Ting,
Menneskene vil have Anerkendelse for.
I det Anerkendelsesraseri, hvoraf Folk er besatte, ligger en
meget betydelig Fare. Det er ingen god Vane, straks naar man
opdager en Værdi hos sig selv, da at hæsblæse af Sted med den
ud i Verden for at fremvise den og høste andres Opmærksomhed
for den. De Værdier, der vokser frem i os og af vort Arbejde, er
dog ikke først og fremmest Udstillingsvarer. Maaske har de Værdi
for andre, men ved Siden deraf skulde de jlog ogsaa udnyttes
indadtil hos os selv: hvis de ikke er Løgne og Paahæng, maa de
have en rent personlig Værdi, vi maa kunne omgaas dem i
Tavshed og Ensomhed og have Glæde af dem ogsaa paa den Maade.
Men hvor tidt gaar det ikke saaledes, at Tingenes Betydning
indadtil rent glemmes og skydes til Side for Udnyttelsen udadtil. Mere
og mere synes Menneskene at glemme, at Samlivsbevægelserne
ikke er hele Livet, ikke er egnede til at fylde Individerne helt.
Naar man ser paa Menneskenes Interesser og hele Adfærd i vor
Tid, hører deres Tale, ser deres Fagter, bemærker deres Sideblikke
og deres hele personlige Underfundighed, kan man undertiden faa
den Tanke, at alt, hvad de indeholder, ene og alene bruges til at
vende udad, og at de indre Værdier er i Færd med at uddø
som saadanne; saa snart der ikke kan høstes paa dem udadtil,
benyttes de ikke, men falder hen i Glemsel og Forvitring. Naar
man ser, hvor ivrigt sysselsatte Folk er med at stille deres Tanker
og deres Følelser og deres inderste individuelle Resultater til Skue
for Omverdenens Blikke, ja saa at sige holde Foredrag paa dem,
faar man en Mistanke om, at det for Folk kommer mindre an paa
at have Følelser og Tanker og et indre Liv overhovedet, end paa
at lade andre vide, at de har det. Det kan umulig være andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
