Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Om Anerkendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Anerkendelse
485
nesker, som klager over, at de har mødt for ringe Anerkendelse,
og som af den Grund i Bitterhed og Skuffelse har trukket sig halvt
eller helt tilbage fra deres Virksomhed for fra en stille Krog at
holde Øje med den utaknemmelige Verden. Den blotte
Anerkendelse er dog ikke en saa gennemgribende Værdi, at Livet uden den
bliver bittert. De Ting, man med Rette kan erhverve
Anerkendelse for, har altid og maa til enhver Tid have Værdi i sig selv,
og Anerkendelsen med dens Følger er altid kun et Pius i Udbyttet.
Man ser da ogsaa stadig den Erfaring bekræftet, at de Mennesker,
som med størst Liv og Lyst gaar op i deres Virksomhed, kerer
sig mindst om Anerkendelse for deres Arbejde. Ligesaa med Evner
og Egenskaber; jo mere ægte og uvilkaarlige de er, desto mindre
behøver de af Paaskønnelse. — Kun sjældent er Virksomheden af
saadan Art og Anlæg, at den kræver Anerkendelse og er i Bund
og Grund forfejlet, dersom den forbliver upaaskønnet. Saaledes
Høflighed, Gæstfrihed; dersom den Slags Ting modtages med et
surt Ansigt og uden Tak, maa Yderen blive misfornøjet. Dersom
en udgiven Bog ikke stifter Nytte og vinder Paaskønnelse hos
nogen, er det Arbejde og den Bekostning, Udgivelsen har medført,
forfejlet. Man kan nok skrive Bøger for sin egen Skyld — for
selv at vokse og afklares — men Udgivelsen har i og for sig Sigte
paa Medmenneskene.
Hvor naturlig og velerhvervet Anerkendelsen er, kan som oftest
— dog ikke altid — ses af, hvor villigt og uvilkaarligt den bliver
ydet. Den skal helst, som man siger, buse ud af Folk. Det er et
bedrøveligt Syn at se Folk gaa og lægge Sugeskaaler paa hinanden
for at trække en eller anden kummerlig og brøstfældig
Anerken-delsesytring ud. — Dernæst kan Anerkendelsen maales paa, hvor
vidt den fra Ord gaar over i Handling, giver sig Udslag i virkelige
Samlivsforandringer, i Samværets Inderlighed, Tryghed, Finhed og
Dybde,, i Fornyelse og Vækst af den gensidige Interesse. Maalt
med denne Maalestok vil maaske megen Jubilæums-Hyldest og
mangen Festmiddags-Anerkendelse svinde ind til lidt. Men
Jubilarer og andre Spisere kan trøste sig med, at de ikke er ene om
Skaden; ogsaa ellers bliver Anerkendelsen, som Menneskene vinder
sig, tidt ikke til andet end Ord.
C. Lambek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
