Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Noget om at digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
Noget om at digte
Ernæringsdriften til Natur-Impuls. Det erotiske skaber og
omskaber, det farver, gløder og smelter Tingene, men opfatter dem
ensidigt og ukorrekt.
Nej, et Barn forstaar at iagttage, at sluge Indtryk med Øjne,
Næse, Mund, Øren. Hænder; — i den Alder er det jo, som om
man skulde æde hele Verden, som man aldrig kunde blive mæt.
— Og hvilket mægtigt Indtryk gør ikke Tingene; med hvilken
Hengivelse opfatter man ikke; med hvilken Følelse for den levende
Sammenhæng! — Paa Mennesker ser man i Almindelighed
saadan, som de ser paa sig selv. Rent overfladisk bliver Billedet
derved ofte ukorrekt, men den forstaaende Følelse bliver saa dyb,
saa rig og produktiv. Et Menneske, som i min Barndom har gjort
stærkt Indtryk paa mig, selv i kort Tid, kan jeg skildre fra Vuggen
til .Graven og i alle Situationer. Den Tid, f. Eks., som jeg har
tilbragt sammen med Proprietær Kristen Faurholt (i „Sind"), strækker
sig sikkert ikke ud over 24 Timer alt tilsammenlagt.
Er der en Mand med en gammel Bulehat, som engang har
været ny, og som han selv betragter som endnu væsentlig set
ny, — da vil et Barn, der kender ham, betragte denne Hat paa
ganske samme Maade; se i den det samme betydningsfulde,
minderige og, — paa det Lav! — anstændige, som Ejermanden ser i
den. — Det er, som om et Barn spørger: „hvem er der, som
bryder sig om den Ting? for hvem betyder den Ting mest? —
vel, saa betyder den lige saa meget for mig!" — Barnet byder
højest paa alle den Slags Auktioner.
En gammel, rynket Tante har ogsaa været ung og køn
engang. Hendes Søsterbørn føler det, akkurat lige saa stærkt som
hun selv, — ja, det samme gør disse Børns fremmede Kammerater.
— Børns Kærlighed er vistnok temmelig overfladisk; men de har
denne elskværdige Evne og Vilje til at regne et Menneske for det,
han selv regner sig for. Det maa man for virkelig at faa et
Indtryk af en Person; siden hen kan man altid faa Stunder til at gaa
sit Indtryk efter med gammelklog Kritik.
Og just paa Grund af denne Sympati, denne Indgaaen paa
Andres Synspunkter, bliver Barnets Iagttagelses-Verden saa rig og
afvekslende. — Medens den forelskede, hvad Synspunkter angaar,
har nok, fanatisk nok, i sit eget eneste, er Barnets Interesse
derimod som Vandet og Luften til at trænge ind overalt, hvor der
blot er Fremkommelighed.
Hos mange Forfattere i vore Dage mærker man denne En-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
