Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
Et Fjog
Saadan gik det altid.
Naar Aftenen begyndte at brede sin Kaabe over Marken og
det lille Boelssted, han havde arvet efter sin Fader, gik han ind
til Landsbyen i Længsel efter Kammeratskab med Karlene og
frygtagtig-hed Trang til at sige noget til Pigerne. Og altid regnede
Latteren ned over ham fra alle Sider, fordi han nok ikke var saa
klog i Hovedet som de andre. Og Pigerne holdt ham lidt paa
Afstand. Han var sagtens heller ikke køn nok. Ikke for det: han
kunde ikke begribe, hvad kønt der skulde være ved de andre Karle;
heller ikke, at de var saa morsomme. Det var jo altid de samme
Skoser over ham. Og for sit Vedkommende vilde han have holdt
sig for god til at vælte sig ind paa en, der ikke kunde forsvare sig.
Og saa tog de fat i Pigerne, de andre, krammede og kyssede
dem lige for Øjnene af ham og sagde:
„Saadan skal du tage dem, Rasmus!"
Det hændte jo ogsaa, at Pigerne lo og sagde:
„Ja, det skulde du, Rasmus!"
Men det gjorde han ikke mere.
Han havde prøvet det en Gang.
Sommerluften havde kælent strøget ham om Kinderne, Frøerne
klokkekvækkede og lokkeæggede i Kærene, Faarekyllingerne gned
hidsende deres Vinger i Hegnet, og Rasmus stod og kiggede paa
en Pige.
Saa var Opfordringen kommet.
Pigen havde set saa sortøjet forkoglende paa ham.
Han gjorde et Par voldsomme Skridt frem imod hende. Hun
veg tilbage, Udtrykket i hendes Øje skiftede. Han standsede
bedøvet, som havde han faaet en iskold, fasttrykket, haardfrossen
Snebold i Ansigtet. Hans store klodsede Krop stod og svinglede
frem og tilbage.
En af Karlene, der havde været i den Zoologiske Have i
København, mens han var Gardist, havde saa sagt:
„Du ligner Krafteme en Isbjørn, der staar og hiver i det af
Hede, Rasmus!"
Og saa tordnede Latteren løs fra alle Sider, dobbelt stærkt
fordi der ikke var ret mange, der havde set en Isbjørn staa og
hive i det af Hede.
Siden den Dag kunde Rasmus ikke komme Pigerne nær, uden
at man spurgte til Isbjørnen.
Men hans Tanker kredsede om disse Øjne, der saa bløde som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
