- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
535

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Fjog

535

Korn for kraftigt. Men godt smagte det s’gu. — Æ—h. — Hun
var jo et meget flinkt Fruentimmer — den Mær. Men Rasmus —
sikken et Fjols! Han virrede med Hovedet og saa’ arrig paa ham.

„Du æ Faen hent’me ikke for god til det, Rasmus. Jeg kan
itte forstaa, at hun gider havt dig. — Hvad maa ikke dine Forældre
tænke! Det er da godt, at de er døde. Du skulde Faen hente mig
aldrig ha’ vaaren lagt til!"

Ude fra Køkkenet:

„Nu varer det ikke længe med Kaffen, Johannes! Er det ikke
godt Gammeltøl, vi har?"

„Jo, det er der ikke noget i Vejen med. — Gud Fader bevare os!"

Han virrede fortvivlet med Hovedet og vendte Bunden i Vejret
paa Kanden.

Lidt efter kom Mine med Kaffe og Rom.

Johannes sad og saa’ vemodig ud for sig.

Han gjorde et Par Kast med Hovedet Tankerne laa saa
underlig løse. Han skadede s’gu ellers ikke noget paa Forstanden.
— Men — hvad — det — naa — han gad ikke i Øjeblikket.

Mine lavede ham en Kaffeknægt.

„Mener dutte, at jeg har sørget godt for Rasmus?"

„Jo—hov, det kan jeg itte sige andet som."

„Og mener du’tte, at han kan trænge til en, der kan holde
sammen paa hans Kram?"

„Aa Gud hjælpe vos! — den Stymper, han kan jo knebent
knappe sine Bovser. — At dutte skammer dej!"

Han saa’ bidsk paa Stymperen.

„Men," indvendte han, „derfor har du datte nødig at givte
dig med ham."

Hun lænede sig fortroligt over mod ham:

„Rasmus er et Mandfolk. Er det bedre, at han ligger og
kommer galt afsted med et Svin og faar et Barn at betale til baade
det ene og det andet Sted. — Og det vil jeg sige dig, Johannes:
mig kommer han itte til, saa længe vi itte er Mand og Kone.
Det har jeg prøvet godt nok én Gang. — Smag paa din Knægt."

Han slubrede noget i sig.

„Jo—o, det maa jeg jo respetere dig for, Mine. Det er itte
alle, der tænker saa naabelt."

„Og véd du hva, Johannes, jeg kan nutte se, at Rasmus er
saa farlig for god til mig."

„Det er han Faen hente mig heller itte!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free