Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
Et Fjog
.Jamen for saadan noget Sludder ryger du datte til og snitter
Halsen over paa dig. Du kunde da nok forstaa, at det var Løgn.*
„Nej, det staar i Avisen!*
„Saa kunde du da vente og se, om han kom, siden dutte er
klogere. Hvordan vil du forsvare dette her? Véd du, at det var
Selvmord, hvis du havde faaet Held til det. Hvordan vilde du
forsvare det for din Kone og din Gud?*
Hans Blik svævede hjælpeløst om i Stuen. Det blev hængende
ved Johannes’ Sølvpibe.
„Selvgjort er velgjort," sagde han saa. —
Rasmus beholdt „Knappen". Men kort efter blev han syg af
noget „indvendig". Han kunde ikke spise og magredes af Dag for
Dag. Bukserne hang og slubrede ham om Benene.
Til sidst maatte han gaa i Seng. Der laa han og snakkede
med Glams og røg paa sin Sølvpibe; men daarligere blev han.
En Dag i Efteraaret begyndte han at fantasere. Han troede,
at det var Sommer og talte om Harmonikaer og om Stengærdet,
hvor Karlene plejede at samles, og om Mikkeline. Hendes Navn
kom flere Gange igen.
„Ja, han gjorde jo meget af hende en Tid," sagde Mine, „ja,
den Stakkel, han har ikke haft det for godt mellem Menneskene."
Rasmus’ Stemme døde hen. Han laa og saa’ ud i Luften med
skinnende Øjne. Han var helt køn.
„Moer, Moer," sagde han, og et lille Smil drev over hans
Mund, „hvor kan det være, at du har vaaren væk saa længe?"
„Herre, Jesus! nu ser han sin Moer," sagde Mine og foldede
Hænderne, „ja saa er han snart færdig. Skynd dig og hent
Præsten," sagde hun til Karlen.
Rasmus laa en halv Times Tid uden Bevidsthed.
Saa saa’ han paa Mine og Johannes, der stod hos, og paa
Glams, der stod paa Bagbenene med Forpoterne oppe i Sengen.
„Kan du kende mig, Rasmus?" spurgte Mine.
„Jo."
Mine foldede Hænderne, og med et blegt, højtideligt Ansigt
sagde hun:
„Er du nu beredt til at gaa fra mig og til din Frelser, Raismus?"
Han saa’ roligt paa hende:
„Det er jeg jo nødt til."
„Er du ked af. at du skal dø, Rasmus?" spurgte Johannes.
I en Tone som af stor Lettelse sagde den syge:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
