- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
541

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Fjog

541

„Nej, aldrig bitte!"

Blikket flakkede lidt omkring, gled fra Sølvpiben paa Væggen
hen til Glams, der stod og slikkede hans Haand. Der blev det
kærligt hængende:

„Hu—uhm!"

Saa slukkedes det. Rasmus var død.

Johannes gik udenfor.

Der hang nogle graa Skyer for Solen. Hist og her var de
ligesom tyndslidte, saa dens Skær kunde skimtes bag dem.

Gaardspladsens Stenbro var tæt bestrøet med visne Blade, der
skrattede for Foden, mens han gik hen gennem dem. Udenfor paa
Gærdet hang Rasmus’ Bukser og svingede i Vinden, der spilede
dem ud i deres hele vældige Omfang.

„Ja, dem faar han itte paa tiere," tænkte Johannes med
et Suk. —

Der kom Præsten.

„Hvordan gaar det?" spurgte han.

„Jo, nu er han sluppen."

„Er han død?"

„Det er han. Han døde kønt og roligt. Det var der ikke
noget i Vejen for; — der hænger hans Bovser!"

„Saa han døde stille?"

„Det gjorde han! Jeg ønsker mig saadan en Ende som
Ras-muses. Kunde jeg faa det, saa har jeg itte mer at bede om."

„Ja, ja, Johannes; det kan De jo, naar De vil selv."

„Ja, jeg beder da hver Avten, naar jeg lægger mig i min Seng,
om at Vorherre vil tage mig op til sig, naar jeg dør." — Et dybt
Suk. — „Det gør jeg Faen h... hm."

Med et angerfuldt, undskyldende Blik til Præsten brød han
over i en høj Vejvisertone, der ligesom skulde overdøve den
begyndte Fortalelse:

„Ja, han ligger derinde." —

Rasmus blev lagt paa lit de parade i Loen paa en stor
Bordplade, der hvilede paa tre Bænke. Hvem der vilde, kunde komme
og se ham.

Inde under Bordet lagde Glams sig med Snuden paa korslagte
Forpoter.

Den var ikke til at lokke eller true derfra.

Man satte Mad ud til den, men Glams rørte den ikke. —

Tilskueren 1904 35

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free