Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
herman bang
urderingen af Herman Bangs Kunst har altid været
i en ejendommelig ustadig Ligevægt. Der er blevet
brugt mange stærke Ord om den, og alligevel har
Læseverdenen aldrig slaaet sig til Ro ved én
Følelse, som rummende det centrale. Sammenlign
den Sikkerhed, hvormed Pontoppidans Navn staar
i den offentlige Bevidsthed.
De gentagne Klager fra Bangs Side over Mangel paa
Paaskønnelse kunde referere sig til dette. Maaske føler han, at hans
Kunst endnu ikke er forstaaet, at Dommen endnu ikke er naaet
ind til det væsentlige. Et andet Spørgsmaal er det, om en mindre
ensidig Dom ogsaa vilde tilfredsstille ham. Hvad der straks gør
Læserens Stilling saa vaklende over for Bang, er det dobbelte
Grundlag, hvorfra hans Kunst skyder op. Man gaar umiddelbart ud
fra, at det forholder sig med Bang som med andre Forfattere —
rent bortset fra de personlige Forskelle — at man kan opstille
én fortsat Række, én Maalestok for deres Talent fra de Punkter,
hvor det udfolder sig rigest og til, hvor det svigter fuldstændigt.
Men for Bangs Vedkommende vil man opdage, at det forholder sig
anderledes, thi hvor Talentet svigter, begynder der et nyt — han
har nemlig to. Han har sin Form for Digterbegavelse, hvormed
han giver sit ejendommelige Resumé af Verden. Hans Talent er
indenfor sin Begrænsning ægte og betydningsfuldt nok. Men han
har tillige Evner til at lyve, arrangere, efterligne. Han laver,
fabrikerer Indtryk, hvor hans Forraad slipper op, han konstruerer
de Skikkelser, han ikke kender. Han lader sig ikke skræmme af
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
