Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
Herman Bang
nogen Vanskelighed. Er den virkelige Skikkelse kun 2Vt Alen
lang og han har Brug for en Kæmpe, lægger han en Alen til
hans Vækst. Er det ønskeligt for Facits Skyld, indpoder han sine
Personer et eller andet Instinkt — i Reglen en blind og voldsom
Sanselighed. I det Øjeblik, hvor det gør mest Virkning, aabenbarer
han eir liden Karaktersvaghed hos dem, som vi umulig kunde have
anet, men som vi paa Grund af den sikre tilforladelig Maade,
hvorpaa den afsløres, bliver nødt til at tro. Han fuldstændiggør sine
Personer, hvis de skulde trænge til det.
Han mangler derfor heller aldrig Oplysninger om dem. Han
er i saa Henseende lige saa samvittighedsløs alvidende som
nogen Sladresøster. Han synes ogsaa at have set en uhyre
Mængde. Hvor tidt og ofte er ikke hans Beundrere himlet over
hans Evne til at iagttage. Der er maaske intet andet Punkt, hvor
man saa hurtig fatter Mistanke og faar Mistanken bestyrket, som
netop ved at undersøge hele den Vrimmel af Smaatræk — i Reglen
i Form af Sammenligninger — hvormed hans Bøger er fyldt, og
som har til Opgave at levendegøre de skildrede Mennesker. Ved
første Øjekast vil man næppe opdage Forskel imellem dem, men
Flertallet staar ikke for en nøjere Prøve, hvor godt de end er
eftergjorte.
En eller anden lille Usandsynlighed, en eller anden
Overflødighed røber dem som mindre udsprungne af levende Iagttagelse, der
paanødte sig netop i denne Forbindelse, end af en hurtig Hjærnes
Kombinationsevne. Man kan bl. a. finde en Prøve paa disse
Salonaandrigheder i Beskrivelsen af Fru von Eichbaums
Hjemkomst i „Ludvigsbakke"1. Man gaar ud paa Perronen.
„Admiralen kom bagest med noget i sit Ansigt, som „fulgte*
han fra Frederiksberg en højtstaaende Vaabenfælle i Landetaten*.
Det staar nu for det første hen i det uvisse, hvorledes
Admiralen saa’ ud, da han gik ud paa Perronen. Han kan have været
alvorlig, maaske højtidelig eller faaret eller adspredt eller benovet
eller lidt af hvert. Ikke desto mindre er der tilføjet et særligt Træk,
der giver Oplysningen Udseende af at være endogsaa meget paalidelig.
Men hvorledes skal man kunne forestille sig Admiralens Udtryk
saaledes som det bestemmes ved at den afdøde er af Landetaten
i Modsætning til Søetaten?
Den overfladiske Læser tror at have modtaget et Indtryk,
1 Der dog er den Bog, hvor der findes færrest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
