Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
Herman Bang
Sandheden, der drager frem over „Skyer, som var svøbt om
mægtige Kroppe af lænkebundne Giganter", kan man ikke undgaa at
tænke paa Teatrets Maskinkarle.
Et andet Træk, der skal røbe Mesterens Storhed, er den Grovhed,
hvormed han ganske umotiveret optræder overfor fremmede og
undergivne. Han faar derved en let komisk Lighed med den vrede Akilles,
der er ængstelig for sin Værdighed. Hvis det skal karakterisere Manden,
er det ganske forfejlet Enhver, der har set den Lethed, hvormed
franske Bønder, naar de kommer til Paris som mindre
Bestillingsmænd, som Portnere o. s. v., tilegner sig høflige ydre Former eller
den, som véd hvilken Skole i Taalmodighed franske Storheder
gennemgaar ved fremmedes Overhæng, vil finde Karakteristikken
ganske usandsynlig og ufransk. Den vil for øvrigt, gældende for
hvilket som helst Land, mindre fremhæve det imponerende end
det svage ved Skikkelsen1.
Træk, der umuligt kan rimes sammen med hans
Bondeaf-stamning, skal senere blive fremdraget.
Til „Mikaßl" kender vi endnu mindre. Vi véd, at han er
Czecker, i Begyndelsen af Tyverne og velskabt. Mesteren har
fundet ham paa en Rejse og faaet ham kær. Hvilke hans
Egenskaber for øvrigt er, kan vi ikke vide. Af hvad Art hans Forhold
til Mesteren er oplyses ikke. Man véd ikke, om han blot drager
Nytte af denne og belønner ham med en kølig Taknemmelighed
eller om der bestaar et inderligt Hengivenhedsforhold fra begge
Sider. Det betyder intet mindre end, at Nøglen mangler til alt
det følgende. Som bekendt udvikles Forholdet paa den Maade, at
Mikael forelsker sig, forsømmer Venskabet med Mesteren, bedrager
ham, bestjæler ham, indtil han i sin Elskerindes Arme faar
Efterretningen om, at Claude Zoret er død, martret af hans
Utaknemmelighed. Mesteren dør for øvrigt som en Helt med et Sprichwort
paa Læben: „Nu kan jeg dø rolig; for jeg har set en stor
Kærlighed." I det lille Motto foran er „Kærlighed" erstattet af Ordet
„Lidenskab".
Man maa gaa ud fra, at Bang ikke har villet drive et
uværdigt Spil med Ord, men har brugt Udtrykket „stor" saaledes som
det almindelig opfattes, som et Maal for Følelsens Styrke, men
tillige for dens Værdi. Naar en ung Mand bliver forelsket og kaster
1 Læg Mærke til den Knaldromanspsykologi, Herman Bang elsker at
benytte. Enten farer hans Helte frem i galopperende Hidsighed eller de
behersker Situationen ved en bleg, marmorkold Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
