- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
574

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

574

Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi 574

at sige i de sidste Tider, saa man har set Socialister blandt
Ministrene og Vicepræsidenterne i Kamret. — Særegent for de franske
Socialister, især deres venstre Fløj, er ogsaa deres Kosmopolitisme,
der nok skyldes en Reaktion mod Smaaborgernes hidsige
Chauvinisme. Allerede Pariserkommunen 1871 satte Udlændinge paa de
højeste Embedsstillinger, — Italienere og Polakker, ja endog en
ungarsk Jøde med det tyske Navn Fränkel, hvad der dengang
under Fremmedhadet efter den tyske Krig virkelig var en
Heltegerning. I begge de socialistiske Partiers Bestyrelse sidder der
for Tiden Italienere og Polakker. Overhovedet er det franske
socialistiske Venstre i sit Sindelag vistnok det mest internationale af
alle Socialistpartier.

Det socialistiske Parti i Tyskland viser i meget et helt andet
Billede end det franske. Trods sin vældige Størrelse har det altid
med Jernenergi vidst at bevare sin Enhed. Er Tyskland end ikke
Socialismens Moderland, er det dog Moderlandet for den moderne
socialistiske Massebevægelse og for Socialismen i dens seneste
store videnskabelige Udvikling. Arbejdermasserne staar i sluttet
Trop bag Partiet og giver det mere end noget andetsteds — paa
nær Danmark maaske — Præget af et Proletarparti. Intetsteds
har det en saa ringe Tilførsel af borgerlig Intelligens som i
Tyskland, — hvad der ganske vist ogsaa skyldes den stærke
Kaste-aand og Statens Meningstvang. Af 81 Rigsdagsmænd er ikke
færre end 55 virkelige Arbejdere, mens 15 hører til smaaborgerlige
Kredse, der staar Arbejderstanden meget nær. Det tyske
Socialdemokrati har megen Besindighed og Sans for det lovlige. Naar
det dog i sin Valgtaktik optræder mere intransigent end andre
Landes socialistiske Partier, skyldes det — som tidligere udviklet
her i Tidsskriftet — det borgerlige Demokratis Ynkelighed i
Tyskland. — Den videnskabelige Socialisme har fortrinlige
Repræsentanter i Tyskland; Mænd som Karl Kautsky (venstre Fløj) og
Eduard Bernstein (højre Fløj) er kendte Verden over, og mange
andre har vundet godt Navn i de forskelligste Videnskaber. Men
Partiets Personliggørelse er endnu i mange Henseender vedblivende
August Bebel, Proletaren med den rige Kundskabsfylde, der i sin
berømte Bog „Om Kvinden" er naaet nær op til eksakt Videnskab,
og med den omfattende Aand, der aftvang en Modstander som
Historikeren Mommsen den Ros, at Bebel godt kunde undvære
saa megen Aand, at et Dusin østelbiske Junkere kunde faa nok til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free