- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
579

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi

579

Overalt, og atter mest i Italien mindst i Tyskland, har, som
man véd, Kampen mod Klassevældet magnetisk tiltrukket
Idealisterne blandt Kunstnerne og Digterne, — til Trods for den falske
Individualisme, der tidt raader i Kunstnerkredse. Den engelske Maler
Walter Crane er bleven Socialist med Liv og Sjæl, ligesaa den
begavede franske Komponist Gustave Gharpentier og en Række
dygtige italienske Malere, paa sin Vis ogsaa Auguste Rodin. Flere
af Europas kendteste Romanforfattere er i de senere Aar under
stor Opsigt gaaede over til Socialismen. Anatole France holder
Valgtaler for Jean Jaurés og skriver Skitser om det sociale
Spørgsmaal. Edmondo De ’Amicis har udøst sit socialistiske Hjerte i
hele Bind af dybtfølte Romaner og Skildringer. Mrs. Humphrey
Ward, Robert Elsmere’s Forfatter, skriver „Fabian Tracts".
Talrige italienske Lyrikere og Dramatikere, den engelske Dramatiker
Bernard Shaw, Hollænderen Heijermans o. a. har sluttet sig til
den moderne Arbejderbevægelse1.

Mærkeligt er det dernæst at se, saa mange Tilhængere
Arbejderbevægelsen til alle Tider har vundet i den Stand, der egentlig er
dens Antipode, — i Adelen. Allerede blandt Socialismens
Forløbere findes der en hel Del adelige. Saint-Simon stammede fra
en af l’ancien régime’s berømteste Slægter; den vilde russiske
Anarkistfører Bakunin hørte til den ældste Adel; mellem Lassalles
Tilhængere var Adelen rigelig repræsenteret; hans Veninde, den ivrigt
agiterende Grevinde Sophie v. Hatzfeldt var en født Fyrstinde (og
i Parentes bemærket Moder til den nuværende kejserlig tyske
Gesandt i London). Ogsaa i Nutiden tæller Socialistpartierne
mange Adelsmænd. Pressensé, Jauréspartiets kendte Ordfører, er
af gammel huguenottisk Adel. Millerand har Ret til at føre
Baron-titlen, — hans Baronskab stammer dog kun fra Kejserdømmet.
Især i de slaviske Lande er mange adelige gaaet over til
Socialismen eller dens „Sidelinie" Anarkismen. Fyrst P. Krapotkin
hører til det allerfineste russiske Aristokrati, der regner sig for
direkte Ætlinge af Rurik; Polakkernes adelige Talsmand i det
østrigske Deputeretkammer Ignaz Dascynski hylder socialistiske
Tanker. I Tyskland lægger det stærkt udprægede Kastevæsen
store Hindringer i Vejen for de adelige, der vil slutte sig til
Socialismen. Allerede en „borgerlig frisindet" Adelsmand gælder ikke

1 Derimod er f. Eks. Sudermann og Hauptmann og den italienske
Digterinde Ada Negri, som tidt kaldes for Socialister, i Virkeligheden kun Æsteter,
der lejlighedsvis faar sociale Luner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free