Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Fra München til Bayreuth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586
Fra München til Bayreuth
af Juni kom paa et Besøg, der varede flere Maaneder og hvor da
det svævende Spørgsmaal afgjordes: Fru Cosima skulde skjjles fra
sin Mand og ægte Wagner. Bülows prægtige Karakter bestod den
Ildprøve, som selv Opløsningen af et „tragisk Ægteskab" under
saadanne Forhold maatte være: varmhjertet og rent blev hans
Venskab for Wagner ved at være som tidligere, og han holdt ud paa
sin svære Post i München, hvor en Navne af ham fik sine
Vinduer slaaet ind og Møblerne knuste, saa at det ingen Overdrivelse
er, naar han skriver, at de foreløbig risikerede Livs- og
Ejendoms-beskadigelse. Efter at Kongen havde besøgt Wagner i Triebschen,
steg Stormen i München orkanagtig og rørte smudsigere Bølger op
end nogen Sinde; „der Volksbote" forlangte, at „den brændemærkede
Eventyrers medskyldige skulde fjernes" — ogBülow skriver drastisk
nok: „Unser Heil ruht in HerrnDreyse aus Sömmerda bei Erfurt"
(Opfinderen af det preussiske Zündnadelgevær). Slaget ved
Königs-grätz skaffede vel bedre Luft i München — den wagnertjendtlige
Minister v. d. Pfordten veg Pladsen for den Mesteren velsindede
Hohenlohe (senere Rigskansler), men i Længden var Stillingen dér
utaalelig for Bülow. Dog medvirkede han endnu som Fører ved
disse Aars store Begivenhed: Opførelsen af „Mestersangerne" (Juni
1868) var en Gentagelse af Tristan-Triumfen i højeste Grescendo.
Wagner sad ved Siden af sin kongelige Ven og maatte til sidst
træde frem til Logens Brystværn og modtage Publikums Hyldest.
„Horats nehen Augustus" telegraferede Bülow samme Aften.
Og dog hvor meget mere var her end Horats! Og den højsindede,
for det ædleste menneskelige begejstrede Yngling, der bar Bayerns
Krone, var visselig ogsaa mere værd end den koldhjertede Romer.
Desværre var der imidlertid ogsaa cæsariske Despotluner i hans
Karakter, og disse kom ogsaa frem over for Wagner, mod hvem
han forsyndede sig haardt af lutter egenraadig Kærlighed. Han
kunde ikke vente paa dette Festspilhus, som det havde saa lange
Udsigter med, men forlangte „Rheingold" opført. I den yderste
Nød i Wienerdagene havde Wagner kun haft et „Umuligt" over
for den Tanke at prisgive Valkyrien for Teatrene — „umuligt, om
jeg saa maa gaa og tigge." Man kan forestille sig, hvor tungt
det maatte falde ham nu at give efter for Kongens Forlangende.
Han kunde kun holde sig selv og sine Venner fjernt fra disse
forhastede og forulykkede Opførelser af „Rheingold" og „Valkyrien",
der rummede en alvorlig Fare for hans Kunstnerlivs Grundtanke.
Denne gjaldt det nu om at virkeliggøre, og medens man i München
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
