Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. Siesbye: J. N. Madvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
J. N. Madvig
hvor Fejlen, hvis der er en saadan, ligger; thi undertiden kan det
rette skjule sig under tilsyneladende meningsløse Skrifttræk og
omvendt en tilsyneladende fejlfri Tekst dække over en grov Fejl.
Naturligvis er der ved Tekstkritik ogsaa at tage Hensyn til
Indholdet, til Tankegangen, og skarp Iagttagelse af denne har vel
h’yppigst ledet en Kritiker til at opdage Fejl i Overleveringen.
Her har man imidlertid ikke sjældent grebet fejl ved at ville
foretage Ændringer i Teksten, fordi man i den fandt Forsyndelser
mod Logikken uden at betænke, at selv den genialeste Tænker kan
gøre Fejlslutninger. Ligeledes har man oftere villet forkaste hvad
man ikke fandt stemmende med en uddannet Smags Fordringer,
skønt selv den mest formfuldendte Digter kan skrive en mislykket
Strofe eller helt Digt i et Øjeblik hvor Musen har svigtet ham.
Mod Fejlgreb af denne Art var Madvig altid paa sin Post;
overhovedet gik hans Tekstkritik ikke ud paa at ændre, men paa at
prøve, og han har ikke sjældent paavist Overleveringens Rigtighed
mod Rettelsesforsøg. Hvor de samstemmende Haandskrifters eller
det eller de bedstes Tekst tilfredsstiller fra Meningens og Sprogets
Side, dér mente han bør man ikke forsøge nogen Ændring.
Det maa være mig tilladt at anføre nogle Eksempler (dog kun
fra latinske Tekster) af forskellig Art paa hans Kritik, som dog
kun kan give en svag Forestilling om de mange glimrende
Resultater han saa tit er kommen til.
I et Brev til sin Ven Lucilius vil Seneca vise, hvad Forskel
der er paa Filosofi og Visdom. „Visdom" siger han „er et
fuldkomment Gode, Filosofi er Kærlighed til Visdom (sophia =
sapientia); den stræber efter det Maal, Visdommen allerede har
naaet." Derpaa fortsættes der i Haandskrifterne saaledes, vel at
mærke, som i det hele, uden Tilføjelse af Interpunktionstegn og
derved antydet Fordeling af Sætningerne: „Philosophia unde ducta
sit, apparet; ipso enim nomine fatetur. Quidam et sapientiam ita
quidam finierunt, ut dicerent divinorum et humanorum scientiam;
quidam ita: sapientia est nosse divina et humana et horum
cau-sas." De første Ord er let forstaaelige, de sidste fra „ut dicerent"
ligesaa, men de mellemste meningsløse; dette havde man allerede
før set, men hvori Fejlen laa, saa’ først Madvig, eller rettere: han
saa’, at der ingen egentlig Fejl er, det er kun Bogstaverne der er
galt fordelte; der skal staa: „Philosophia unde dicta sit, apparet;
ipso enim nomine fatetur, quid amet (Hvoraf Filosofien har sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
