Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. Siesbye: J. N. Madvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. N. Madvig
597
Navn, er indlysende; selve Ordlyden viser, hvad det er den elsker).
Sapientiam quidam ita finierunt" o. s. v.
En ikke sjælden Afskriverfejl bestaar i, at Egennavne har
maattet give Plads for andre Ord. Meget af den Art havde ældre
Filologer set og rettet, Madvig har føjet en Del Rettelser til. I den
tredje af de Taler hvori Cicero fraraader at vedtage et af en
Almuetribun stillet Forslag om Ageruddeling, siger han, at der var
Folk som søgte at mistænkeliggøre hans Optræden, idet de
paa-stod at han modsatte sig Forslaget for at begunstige Sullas
Kolonister: „Completi sunt animi auresque vestræ, Quirites. me
grati-ficantem septem tyrannis ceterisque Sullanarum assignationum
possessoribus agrariæ legi et commodis vestris obsistere." Om
syv Tyranner paa den Tid, tilmed mellem fattige udtjente
Soldater, er der ellers ikke et Ord at læse i de nævnte Taler eller i
andre Skrifter der omhandler den Tids Historie. Madvig har fjernet
dem ved for „septem tyrannis" at sætte „Septimiis, Turanniis",
Navne grebne i Flæng paa Mennesker af den omtalte Art, der
maaske just var i Folkemunde.
Af og til, men ikke hyppigt, er omvendt et Egennavn kommet
ind i Teksten ved fejlagtig Gengivelse af et andet Ord, og paa
samme Maade et Talord. I Ciceros Skrift om Alderdommen staar
det et Sted i Haandskrifterne: „Dux ille Græciæ nusquam optat, ut
Ajacis similes habeat decem. sed sex Nestoris". Hvorfor
Agamem-non netop skulde ønske sig seks Mænd der lignede Nestor, er
vanskeligt at forstaa, og der er heller ingen Antydning deraf i det
Sted i Iliaden (2den Sang Vers 373) hvortil der sigtes. I ældre
Udgaver udelod man da ogsaa „sex", men hvorledes skulde en
Afskriver være falden paa at indskyde et saa meningsløst Ord?
Madvig saa, at der oprindelig havde staaet VT, ved en ikke
sjælden Forveksling af I og T var det blevet til VI, og da det er
Taltegnet for „sex", var dette Ord kommet ind.
Et Sted mellem flere hvor baade Meningen og Sprogformen
viser at der er en Fejl findes i enogtredivte Bog af Livius’s
historiske Værk. Der tales om en Forhandling mellem Kong Philip
af Makedonien og tre romerske Afsendinge. Den yngste af disse
kom frem med Ytringer der forekom Kongen temmelig dristige,
og Livius lægger ham da, hvis man skal følge Haandskrifterne,
følgende Ord i Munden: „Ætas et formå et super omnia
Roma-num nomen te ferociorem facit. Ego autem primum velim. vos
foederum memores servare mecum pacem; sin bello lacessitis, mihi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
