Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Hentze: Dekorativ Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dekorativ Kunst
603
som vor Tids Bidrag til Menneskeaandens Udvikling". Virkelig er
▼i unge Kunstnere opfyldte af Forundring over, at ingen af de
unge frembrydende Kritikere finder et Maal i at søge Hovedlinierne
i deres Samtids Kunst, at ingen har Fremsynet, at de kan nøjes
med at hjælpe de ældre Kritikere med at undersøge og indregistrere
længst afdøde Kunstnere og afsluttede Kunstperioder, de være saa
store de vil.
Men nu slutter Hr. Jørgensen: .Det er altsaa ugørligt at
finde den Stil, der gør vor Tids Kunst til en Enhed*. Denne
Konklusion er ganske falsk, det burde netop være hans Sag at finde
denne Stil, at kunne tvinde den Ariadnetraad, som kunde lede
ham ind gennem Samtidens Labyrint til dens Hjerte. Han finder
et Halmstraa, tror han, i Sammenligningen med Chippendale; et
Reb faar han tilkastet fra „en Mand (hvem er det?), der kender
dansk Kunst*. Havde han set nøje og alvorligt paa Halmstraaet,
vilde han maaske have erkendt en Begyndelse til den røde
Ariadnetraad i det, han behøvede da ikke at klynge sig op i „Mandens"
Reb, det var nemlig ogsaa en Del af Traaden: .Joachim Skovgaards
Arkaisme". Havde han ledet sig frem langs Traaden, vilde han
have fundet et filtret Net, kaldet Willumsen, hvis Knuder han
kunde løst, det vilde have bragt ham et langt Stykke ind i
den dunkle Labyrint, foran hvis Port han nu staar og skriger:
„Humbug, Vejene har intet Maal, Labyrinten har intet Hjerte, gaa
ikke derind, lad os stritte Sten efter dem, som forsøger derpaa,
det er udenlandsk Hovmod og Skaberi*. — Her er vi ved Sagens
Kærne: Glæden over, at vi i Dannevang klarer os saa bravt over
for ,de Farer, der fra saa mange Sider truer os", Farerne, som
opstaar ved den internationale, helt moderne Udvekslen af Tanker
og Indtryk, Glæden over at vi holder os paa det jævne, dyrker
vor lille Husmandslod, vore smaa Skolehaver, kører i Luntetrav
med vore gamle, fede Heste, ikke brækker Halsen ved at køre i
Automobil eller gaar fra Forstanden ved at gruble over det
styrbare Luftskib.
Og dog halter Sammenligningen med Bønderne. Disse har for
længst grebet Tidens store Sammenslutningstanker gennem deres
Andelsforetagender, gennem Fælieseksporten, gennem Højskolerne.
Men vort kunstneriske Liv skal absolut standses ved de
gammeldags Livsformer, ved Glæden over de smaa Iagttagelser, de
„morsomme Tilfældigheder". Et slaaende Eksempel er Københavns
„nye" Raadhus, det er i den Grad overdænget med smaa mor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
