Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Ensom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENSOM
I
A jeg en Aften kom ind i vor Stamkafé, saa’ jeg
Vanda Helms sidde ene i en halvmørk Krog. Jeg
var ikke alene og jeg hilste hende paa Afstand.
Jeg tænkte ved mig selv: „hun venter rimeligvis
paa Erik Velde."
Selskabet, hvori jeg befandt mig, var muntert,
og vi blev siddende længe. Og derborte i Krogen sad endnu
Vanda Helms. Jeg troede først, at hun læste i de Tidsskrifter,
hun sad med; men hendes Øjne havde den hele Tid en
besynderlig Stirren. Omsider gik hun. Hun nikked mig til og smilte
... et ungt, blegt Smil.
Jeg kendte hendes stærke Kærlighed til Erik Velde, en ung
Komponist af et højt og sjældent Talent. Jeg vidste, at han
(uforklarligt for os andre) havde begyndt at bli træt af hende. Og
ved at se hendes underlige Ansigt denne Aften, medens hun
ventede, flk jeg den Tanke, at hun forstod, hvad der var paa Færde.
Et Par Aftener senere traf jeg hende alene i den samme
Kafékrog. Da fik jeg Vished. Hun talte hele Tiden om Erik
Velde. Hun følte, at han ikke var hendes mere. Det sagde hun
ikke rent ud. Men de Ord, der kom fra hende — hvor de sagde
meget, hvor de kom nølende, som brændte hendes Læber sig
paa de Ord.
Jeg lod hende snakke, saa’ paa hendes Ansigt, det blege,
forfinede Ansigt, hvori to skønne Øjne stirred. Jeg saa’, hvordan
Smerten ligesom suged Blodet af det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
