Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Ensom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ensom
629
Sommer i en liden By i Vestnorge, hvor jeg vilde slaa mig til Ro
indtil videre. Jeg saa’ Byens Skibe og dens gamle Brygger og
Værfter. Jeg besøgte den gamle Fyrrelund uden for Byen. Et
dejligt Sted var denne Lund. Og den lille By som Helhed var j
Grunden ejendommelig — med saa fri og vældig Natur omkring
og dog saa fredelig og bortgemt. Et Sted for Mennesker, som har
sagt Verden Farvel, og som endnu vil bevæges af Drøm og
Erindring og anden Forfængelighed.
Maageskrig om Dagen over Havet. Hvide, sejlende Fugle.
Maaneskin om Natten eller Sommerens svagt brændende Stjerner.
Og langt ude Blinkfyret.
Se, se! En saadan liden Kystby kan være mærkeligere end
den tror, som blot hører dens Navn ...
En Eftermiddag gik jeg i denne Fyrrelund, og jeg saa’ en Mand
svinge om en af Vejene. Jeg saa’ hans Hoved i flygtig Profil.
Jeg syntes at skimte hans Blik, og dette Blik fik mig til at studse.
Jeg havde set dette Hoved før, Blikket, hele Manden. Jeg saa’
mig tilbage. Jeg saa’, at Manden var standset. At han saa’ sig
tilbage, han ogsaa. Et Navn tog mig pludselig: Edmund Vold
. . . Edmund Vold? . . . Javist, det var netop i denne By, han
boede. Jeg saa’ mig tilbage endnu engang, vendte om og gik
imod ham. Jeg saa’, det var ham og rakte Haanden ud:
.Edmund! Javist er det dig! ... Javist er det dig!*
Han smilede idet han svarede:
„Jeg faar nok heller spørge, om det virkelig er dig. Hvem
skulde tro at finde dig her."
Vi fulgtes ad, og vi snakked sammen. Saa mange Aar siden
vi saas. En seks, syv Aar. Vi fortalte hinanden om den
mellemliggende Tid. Vi havde nok at snakke om. Ligesom med Forsæt
undgik vi at tale om hende, vi begge tænkte paa. Om
udenlandske Byer talte vi. Edmund vilde vide, hvilke Byer jeg havde
besøgt, og han spurgte mig meget ud fra disse Byer. Men nu
yiste det sig, at han var nærsagt mere kendt i disse Byer end
jeg, som dog havde boet der. Jeg sagde halvt i Alvor: „Du maa
jo ha’ været der, Edmund." Han nikkede: „Aa ja ... man kan
rejse, om man sidder her ogsaa" ... Og da jeg ikke svarede,
føjede han til: „Jeg har tit rejst saa kraftigt, mens jeg sad med
min Bog i min Stue eller paa min Bænk her i Lunden. Jeg tror,
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
