Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Behrens: Hebbel og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hebbel og Danmark
635
versitetet. Sluttelig spørger han Vennen: Hvilken Plads er den
mest passende for mig i København?
Endelig i Begyndelsen af 1834 sender Hebbel i Brev til Schacht
en Henvendelse til Oehlenschläger, hvem han, som han skriver,
beundrer i den Grad, at han vilde blive forlegen ved at staa over
for ham, ja stum. Han kender kun to Arbejder af ham: „Hroars
Saga" og „Ludlams Hule". „Ludlam" finder han „enestaaende*
— han er jo kun 20 Aar og sidder paa Skrivestue i en lille
Flække — og synes, at Digteren ved Hjælp af de simpleste Midler
frembringer den største Virkning. „Jeg beundrer Manden,"
udbryder han og forestiller atter sin Ven, hvilken Betydning det vilde
have, om hans Bøn blev hørt. Senere hen saa’ Hebbel mere
kritisk paa Oehlenschlägers Digtning.
Hans Brev til Oehlenschläger lader til at være gaaet tabt.
I hyert Fald blev de Efterforskninger, Udgiveren af Efterhøsten af
Hebbels Breve, Professor Richard Maria Werner i Lemberg nylig
med Bistand af Overbibliotekar Birket-Smith anstillede hos
Oehlenschlägers Familie, uden Resultat. Derimod kender vi fra Emil Kuhs
Levnedsskildring af Hebbel Indholdet af Oehlenschlägers Svar, som
indløb efter 5—6 Ugers Forløb. Han udtalte en rosende
Anerkendelse af den unge Digters Poesier, glædede sig til at gøre hans
nærmere Bekendtskab, men maatte samtidig erklære, at han
desværre ikke kunde hjælpe ham. „Mit pragtfulde Luftslot er styrtet
sammen," udraabte Hebbel i en af sine Venners Nærværelse.
Der blev da ikke noget af Rejsen, skønt Hebbel i et af
Brevene til Schacht havde erklæret, at han vilde rejse til København
ved Foraarstid, selv om Svaret skulde blive afslaaende. Han flk
saaledes foreløbig ikke Brug for det Dansk han havde lært sig.
Da han saa i Foraaret 1835 sad velforvaret i Hamburg, fandt
han alligevel — som han skriver til Schacht — sin Stilling
heldigere, end den kunde være bleven i København, og han ytrer sig
i en pikeret Tone om Oehlenschläger, til hvem han dog atter i
Foraaret 1840 henvender sig for om mulig at opnaa den
filosofiske Doktorgrad ved Promotionen i Anledning af Kong Kristian
den 8des Kroning.
Men i Efteraaret 1842 var Glæden over Hamburg forlængst
henvejret; nu higede Hebbel af al sin Sjæl efter at komme til
København. Den 12te November brød han op efter en bevæget
Afsked med Elise Lensing, der fulgte ham til Postvognen. Hans
eneste Station paa Rejsen var Kiel, hvor han opsøgte Orientalisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
