Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Behrens: Hebbel og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hebbel og Danmark
643
Oplysning om, at Stykket allerede var bleven opført i Berlin,
imponerede ikke Kongen, som fandt, at der stod frygtelige Ting deri.
Saa var Audiensen til Ende, og Hebbel tilføier, at selv om
Evangelisten Lucas havde været til Stede, vilde han ikke have kunnet
gengive Samtalen mere nøjagtig, thi aldrig i sit Liv havde han i
den Grad været Herre over sig selv, saa helt og holdent Reflexion
som i hint Moment. Han kunde godt se, at Kongen fandt ham
kantet, men han brød sig nu en Gang ikke om at være anderledes.
Senere talte Hebbel med Oehlenschläger om Sagen.
Oehlenschläger mindede om, at Kongen havde understøttet flere unge
danske Digtere, som i Talent ingenlunde kunde maale sig med
Hebbel. Ogsaa han var jo Kongens Undersaat. Oehlenschläger
mente imidlertid, at han var for ung til at bede om en aarlig
Pension. Nej, han skulde trøstig ansøge om et Rejsestipendium,
og Oehlenschläger erklærede sig rede til at anbefale Ansøgningen.
I en følgende Samtale prøvede Oehlenschläger at trøste den
mismodige Hebbel. Han mente, at Kongen under alle
Omstændigheder vilde bevillige et Rejsestipendium, da det under den
herskende Spænding mellem Danskere og Slesvig-Holstenere maatte være
ham behageligt ogsaa engang at kunne gøre noget for en holstensk
Digter. Og Oehlenschläger ikke alene gentog sit Løfte om en varm
og anerkendende Anbefaling til Kongen, men tilbød ogsaa at
forhandle med Jonas Collin, til hvem Hebbel for øvrigt senere
henvendte sig personligt, og at understøtte ham med Penge under
hans Ophold, hvad han dog bestemt afviste som ufornødent.
Hebbel skrev saa paa tysk sin Ansøgning til Kongen om et
Rejsestipendium for et Tidsrum af 3 Aar. Denne Ansøgning har
hidtil ikke været kendt, men det er nu lykkedes at finde den paa
Rigsarkivet tilligemed en Afskrift af det Vidnesbyrd, Sognefoged
Mohr i Wesselburen den 13de Oktober 1834 udfærdigede for den
Slaarige Hebbel, der i næsten 7 lange Aar havde arbejdet paa hans
Kontor, men nu vilde forsøge sin Lykke i Hamburg.
I Ansøgningen omtaler Hebbel, at det er Ønsket om at udvikle sig
videre som Digter og tillige lægge en Grundsten til sin Fremtid, der
bevæger ham til dette Skridt, og den Tillid, Kongen har indgydt ham, giver
ham Mod dertil. Han er Ditmarsker og ikke Dansker, men véd, at
Kongen ikke gør Forskel mellem Undersaatterne i Kongeriget og de øvrige
Landsdele. Han føler sig da i samme Grad som de andre unge Talenter,
der er bleven hjulpne frem af Tronen, værdig til en kongelig
Naades-bevisning, saameget mere som han heller ikke i Begavelse staar tilbage
for hine. ,Et beskedent Rejsestipendium" — fortsætter han — „bevilliget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
