Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Behrens: Hebbel og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hebbel og Danmajk
647
Oehlenschläger havde intet sparet for at faa Sagen bragt til en
lykkelig Afslutning og bl. a. skrevet til Collin, at Hebbel manglede
vel ikke en Læge, men kun den rette, og han troede, Collin
kunde være denne, hvis han havde en god Efterretning.
Som med ét Slag var alt forandret for Hebbel. Han saa’ i
hvert Fald nogle sorgfrie Aar i Møde, og desuden mente
Oehlenschläger, at naar han nu virkelig rejste ud, vilde han let kunne
erholde yderligere 600 Daler — han havde som allerede nævnt
ansøgt om et Stipendium for tre Aar.
Han var i en bevæget Stemning. „Jeg har takket Gud af min
dybeste Sjæl og tillige beskæmmet holdt Hænderne for Ansigtet,"
skriver han til Elise, og i Dagbogen tilføjer han: „Skulde man tro
det — jeg var nær ved at gaa til Sengs uden at optegne denne
store, afgørende Dag saameget som med en Stavelse i min Dagbog.
Nu, evige Fader over Skyerne ... jeg føier Din store Naade og
Byrden af de Pligter, den paalægger mig, og jeg vil redelig kæmpe
og stræbe."
Den officielle Meddelelse om det bevilligede Rejsestipendium
modtog Hebbel Lørdag den 8de April fra Finansdeputationen, men
hans Sygdom hindrede ham i straks at gøre de skyldige Visitter;
han burde f. Eks. allerede den følgende Mandag have opvartet
Kongen. Denne Forsømmelse var det eneste, som endnu pinte ham.
Han var ellers i en lys Stemning — Fremtiden smilte ham i
Møde. Han var sikker paa, at „Judith" vilde komme til Opførelse
paa det kgl. Teater næsten i sin oprindelige Skikkelse — han
kendte jo ikke noget til Vaudevillens og den glatte franske
Salonkomedies Eneherredømme paa den kgl. danske Skueplads, mod
hvis Formfuldhed hans billedrige, ordmættede Drama med al dets
Dristighed og Symbolik vilde støde an. Han haabede med Tiden
paa en Professoransættelse i København — han kunde jo ikke ane,
at den slesvigholstenske Bevægelse faa Aar efter vilde ende med
et Brud.
Den 29de April om Aftenen Kl. 6 forlod han København, som
han aldrig skulde gense, med Dampskibet „Christian den ottende",
for over Hamburg at drage paa den Udenlandsfærd, der kom til
at give hans Liv en hel ny Retning. „Solen forgyldte Byen, som
evig vil være mig dyrebar," skriver han i Dagbogen. „Vi havde
den herligste Rejse af Verden. Skibet svømmede af Sted som over
et Spejl."
Hans Ophold i København fik imidlertid et Efterspil i Pole-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
