Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Behrens: Hebbel og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hebbel og Danmajk
649
— siger Heiberg — „efter den Operation, hun har undergaaet for
at bringes paa Scenen, et Isenbodsuhr, som Børn antage for et
virkeligt Uhr, da de se, at det baade har Timetal og Visere."
Heibergs Artikel vakte Vrede hos Hebbels danske Venner —
særlig hos P. L. Møller, der i et Brev til Hebbel betegnede den
som en æstetisk Skændighed, han ikke skulde tage sig nær.
Møller kom ham desuden til Undsætning ved i Julihæftet af sit
lille Tidsskrift „Arena" i Artiklen „Om Poesi og Drama med Hensyn
til Prof. Heiberg, Ørkenens Søn og Fr. Hebbels Tragedier" at
angribe Heiberg — „den nordiske Hegel", som han kalder ham —
i stærke Ord. Møller vil ikke „foregribe Hr. Hebbel i hans
Selvforsvar", men kun meddele den orienterende Notits, at Heibergs
Kendskab til „Judith" rimeligvis kun skriver sig fra et
ufuldstændigt Aftryk, der har været indsendt til Teaterdirektionen „med
Forespørgsel, om en Oversættelse af Stykket for vort Teater maatte
ønskes, hvilket man af Professor Heibergs Forhold ti!
Teaterdirektionen kan slutte, blev besvaret benægtende." I Augusthæftet af
„Arena" meddeler Møller derpaa i en Note, at Hebbel i sit Svar
udtømmende har gendrevet Heiberg. Dette Svar, som Hebbel
selvbevidst kalder „Mit Ord om Dramaet", udkom i August hos
Hoffmann og Campe i Hamburg og blev af Hebbel tilstillet
Oehlenschläger, Møller og de andre Bekendte i København. Med denne
Brochure følte han, at Heibergs Angreb var tilbageslaaet. Den 9de
August noterer han i sin Dagbog: „Kummerlige Anskuelser, mod
hvilke jeg kun uvilligt satte mine egne. Aldrig før har jeg saa
klart erkendt, at ogsaa i Ord maa Uskyldighed respekteres, og at
den, der tager det med Vold, kan avle hvilken som helst Bastard
med det." Ligesom P. L. Møller fremhævede Hebbel, at den
„Judith", Heiberg talte om, ikke var det Stykke, som Hoffmann og
Cambe havde forlagt, men Manuskriptet til Teaterbearbejdelsen.
Dette Manuskript, som ikke Forfatteren selv, men P. L. Møller havde
indleveret til Teaterdirektionen, har Heiberg lært at kende gennem
sin Stilling ved Teatret. Men hvor har han kunnet vove at
recensere et Akstykke, som han kun var kommen i Besiddelse af i sin
Egenskab af Embedsmand? Dommen over en saadan
Fremgangsmaade giver sig af sig selv. Og grundig og bestemt, støttet til
Schelling, hvis Filosofi han fra sin tidlige Ungdom havde hyldet,
udvikler han sine Anskuelser om Kunst.
Ja! Hebbel kunde med god Grund skrive, at han havde
tilbageslaaet Angrebet. Over for den danske Hegel, hvis Udtalelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
