- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
660

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japans Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

660

Japans Udvikling 660

ønskede Traktat for at vinde Tid, og Amerikanerne sejlede bort med
deres Bytte og Løfte om at komme igen. Saa fulgte, som en
uundgaaelig Følge af den amerikanske Traktat, Afsluttelsen af lignende
Traktater med andre fremmede Stater, Ankomsten af fremmede
Gesandter og Købmænd, genoptaget Samkvem med Europæerne og
en voksende Uvilje og Had imod disse, der gav sig Udslag i
gentagne Mord paa enkelte Personer og kulminerede i
Bombardementet af Kagashima i August 1863 og af Forterne ved
Shimono-saki i September Aaret efter af en anden amerikansk Flaade.
Japanerne blev sig som ved et Trylleslag deres Afmagt bevidst,
deres Patriotisme vaktes i al sin Vælde og Storhed, deres Frygt
for de Fremmede affødte Bevidstheden om det uundgaaelig
nødvendige i at følge med Tiden, og — i Stedet for at hengive sig til
en passiv, unyttig og ødelæggende Modstand imod den fremmede
uimodstaaelige Indflydelse som i Kina, — da hellere at bryde med det
gamle og lære Europæerne Kunsten af helt og holdent, uden at
tabe af Syne et eneste Øjeblik det egentlige Maal: Japans
Bevarelse og Fremgang, selv paa Bekostning af en fuldstændig
Omvæltning af det bestaaende og en Opofren af de tusind personlige
Interesser for det heles og det almenes Vel.

De Mænd der skabte det ny Japan, og hvoraf enkelte af de
mest fremragende som Ito, Jamagata og Okuma lever endnu og
tager lige saa ivrig Del i Fremskridtets Værk nu som den Gang,
havde altsaa intet at rive ned. De havde, foruden en solid og
sikker Grundvold i Folkets Intelligens og uforlignelige Patriotisme,
desuden en tusindaarig Civilisation og en høj aandelig Kultur at
bygge paa. De kunde regne med en udviklet Tænkeevne og en
klar uhildet Opfattelse hos hele Nationen, der allerede ubemærket
havde beredt Vejen for den ny Kultur, som de dog ikke i Blinde
vilde lade sig paatvinge, men nok antage, saafremt den ved
nærmere Undersøgelse viste sig passende for Omplantning i japansk
Jord, og da kun efter nøje og omhyggelig Vragen og Vælgen af det
bedste og det mest formaalstjenlige for deres Land og deres Folk.
Japan var som en vel pløjet, vel gødet og overalt frugtbar
Mark, der laa rede til Sædemandens Haand — en Mark, hvor alt
det gamle Ukrudt var revet op med Rode, alle Stene omhyggelig
samlede i Bunke, og hvor det nu kim gjaldt om at vælge den Sæd,
som bedst passede for Jordbundens Beskaffenhed. Og man maa
lade Fremskridtsmændene, at de gik til deres Værk med et Mod
og en Grundighed, som kun fortjener den varmeste Beundring, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free