Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Et Angreb paa Intellektualismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668
Et Angreb paa Intellektualismen
Han tænker løs paa alt, hvad der kommer indenfor hans Rækkevidde;
der er som en Tænkefeber i ham, der, hvis den ikke faar Stof udefra,
synes at maatte fortære ham selv. Det er noget af det fornøjeligste at se
Opdagelseslysten og Fribyttermodet i denne unge Forskertanke; den gaar
paa med en „furia francese", angriber sit Æmne uberegneligt og hurtigt
fra de forskelligste Kanter, den giver ingen Pardon, og det fyger med
Splinter, hvor dens skarpe Næb hugger sig ind. Det synes nogenlunde
tilfældigt, hvad Hr. N. har læst og ikke læst af vor Litteratur, og hvor han
sætter sig til Doms over hele 80ernes og 90ernes Litteratur, mærkes det
ofte, hvor fragmentarisk hans Kendskab er til den Periode, han dømmer;
i planløse Strejftog har han med sin friske Læseappetit græsset løs rundt
om i den moderne Bogverden, og hans sylskarpe Kritik tager alt under
Behandling, vil sønderhakke alt i dets Bestanddele og trænge ind til
Kærnen i hvert litterært Fænomen. Det intense Tænkerarbejde mærkes
overalt, næsten som en Art Lidelse; han brydes med sit Æmne for at
afvriste det dets Hemmelighed; til den Slags banale Elegance, der oftest kun
opnaaes ved med et Bonmot at gaa uden om Vanskelighederne, kender
denne gediegne, noget ubehjælpsomme Forskervilje intet. Afhandlinger
som de om Stuckenberg, H. Rode og Joh. Knudsen er en Række
Læsernotitser, som snart med Skarpsindighed og Finfølelse borer sig ind til
Nerven i deres Produktion og lægger den blot, snart blot tager
Udgangspunkt i denne for at anstille alskens frugtbare og ofte dybsindige
Reflek-tioner over Liv og Kunst. Men de aforistiske Indfald springer fra og til
og udenomkring Æmnet uden at kunne føje deres Rigdom sammen i en
rolig, organisk og anskuelig Helhed; Forf. er i høj Grad Barn af
Analysens Aand og Journalistikens Tid. Og Indfaldene er ikke sjælden mere
aandrige end rigtig træffende. Er der f. Eks. nogen virkelig Karakteristik
i at sige om Rodes Skuespil, at Problemet i dem omhandler Sjælenes
forskellige Rytme, eller at de og Topsøes Digtning omhandler det samme
Problem: „Enheden i Stemningsrigdommen"? Overhovedet luger Forf.
vistnok for lidet ud mellem de bestandig fremmyldrende Tankevækster;
det er og bliver dog kun løse Huskud, naar han f. Eks. i Forbigaaende
paastaar, at Skinsyge er en ualmindelig Egenskab eller at problematiske
Naturer mere hører Bøgerne end Virkeligheden til. Det vilde heller ikke
være svært at paavise Selvmodsigelser eller halv gennemtænkte Tanker,
som han har sluppet i deres Halvfærdighed for at springe efter nye.
Men især skorter det endnu i høj Grad hans Kritik paa den
Mangesidighed og den rolige Overlegenhed, som kan være til Géne for
Polemikeren og Agitatoren, men som nu alligevel en Gang er selve Kritikens
Maal. Den er helt hildet i den øjeblikkelige Situations Fangnæt og saa
ivrig for at gøre Virkning, at den med Vilje gør sig ensidig og
uretfærdig. Baade naar den con amore paatager sig Profossens Rolle og naar
den gør sig til Panegyriker, skyder den i sin blinde Vildskab ofte over
Maalet. I sine Biliedstormeranfald paa Georg Brandes naaer Hr. N. til
at ville frakende ham næsten enhver Art af Storhed. Vald. Rørdam
slaar han foragtfuldt i Hartkorn med Fru Blicher Clausen. Omvendt
proklamerer han Bøger som „Einar Elkær", „Race", „Polens Døtre",
»Hjertets Gerninger" som epokegørende Gennembrudsværker, og Aarene om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
