Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Et Angreb paa Intellektualismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672
Et Angreb paa Intellektualismen
„Vel vi maa i Sindet vorde bange — og grue for den sære Ensomhed*
sang Grundtvig i sin Ungdoms dybe Sjælevaande. Og med Grundtvig
(som Hr. N. iøvrigt vist mere bruger end kender) vil han i
Folkelighedens Begreb — synes det — søge Grundlaget for en moralsk-religiøs
Kulturforayelse ...
Dog — her findes kun uklare Antydninger hos Forf., og han er
sikkert ikke selv paa det rene med, hvor han vil hen. Der er en saa
voldsom Gæring, en saa rivende Udvikling i ham, at han gør klogt i
endnu at nøjes med den negative Side af sit Program. Folkeligheden er
dog et Ord, der ikke blot er meget misbrugt, men i sig selv er yderst
taaget. Skal vi til at male „Husmandskunst" og skrive Husmandslitteratur?
Fordi mangen ung Mand nutildags springer fra Husmandshjemmet lige
ind i den moderne Kultur og derfor føler Splid mellem sit
Følelsesgrundlag og den forstandsmæssig tilegnede Kultur, skal derfor de fremmeligste
sinke sig med at vente paa at hele „Folket" kommer med og holder
Trit med Masserne? Eller skal vi dyrke vor „Danskhed* eller maaske
vor „Jydskhed* — som saa mange nutildags vil? Som om ikke ogsaa
det var en Form for Individualisme, en Skilien sig ud fra Helheden.
Hr. N. beundrer — med Jakob Knudsen og tildels Pontoppidan — vore
Højskolefolk for deres støtte, i vor Muldjord rodfæstede Sikkerhed. Jeg
tilstaar, at jeg elsker den stræbende og søgende Aands Usikkerhed —
Byernes Aand — fuldt saa meget. Hr. N. synes greben af den moderne
Nationalitets- og Racedyrkelse. Jeg bekender, at jeg i den mest ser en kunstig,
momentan Overfladebevægelse, medens Afnationaliseringen forekommer mig paa
Bunden at være Tidens største og betydningsfuldeste Bevægelse. Hvor
Hr. N. sætter det folkelige, vilde jeg sætte det fællesmenneskelige op
som det levende Midtpunkt, til hvilket alt Kulturliv maa forholde sig, og
jeg vilde ikke dømme Intellektualismen særlig som ufolkelig, men som
overfladisk i Forhold til det menneskeliges Grund og Kærne.
Men — som sagt — det er ikke i en Anmeldelse saa store
Spørgsmaal kan behandles, om det end er Bogens Hæder, at den tvinger
Læseren til at beskæftige sig med dem. Man lukker Bogen med Følelsen
af, at her til en Afveksling er en ung dansk Forfatter, der gider og kan
tænke igennem; som man mangen Gang vil komme til at ærgre sig
over og kæmpe mod; men som man oftere vil kunne glæde sig ved at
være enig med og altid vil nyde som et Talent, altid respektere som en
Vilje. Men foreløbig er det vel mest ved sit Talent til at bide fra sig
og sin Vilje til at øve Hærværk, at den unge Forfatter har indpræget
sig i Folks Bevidsthed.
Vald. Vedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
