- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
675

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Hansen: Politiske Overfald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

675 Politiske Overfald



endelig med fuld Kraft gik løs paa Justitsministeren og paa
Krigsministeren.

Angrebet paa Justitsministeren hører til noget af det
mærkeligste, man har oplevet i et parlamentarisk Land. Hr. Alberti
havde formuleret Ministeriets Udtalelse om, at man vilde arbejde
paa en Udvidelse af Folkets Selvstyre gennem den kommunale
Valgret; det var tillige ham, der i Klosterskoven havde sagt, at
hvis Landstinget blev opløst, saa blev dets kongevalgte Medlemmer
det ogsaa. Gentagne Gange fremtræder Justitsministeren altsaa
som Ministeriets radikale Kraft; man skulde tro, at den Mand
maatte være elsket af alle social-radikale og af alle
Social-Demo-krater, at de alle som én vilde dække ham mod det gamle Højres
Angreb og med kort Varsel møde fuldt rustede til hans Forsvar,
naar dette Angreb kom. Da Angrebet kom, mødte de ogsaa fuldt
rustede, men vel at mærke for at deltage i Angrebet paa den
Mand, som de fremfor nogen burde forsvare.

Justitsministeren havde engang i Folketinget erklæret, at den
Tid uigenkaldelig var forbi, da Herredsfogderne kunde sidde som
Smaakonger i Jurisdiktionerne. Ved denne Udtalelse var man i
visse Kredse begyndt at spidse Øren. Derefter viste
Justitsministeren, at han var betænkelig ved at henlægge et Benaadningsinstitut
(betingede Straffedomme) til Domstolene, men derimod ikke ved at
henlægge det til Administrationen (betinget Benaadning), som
Rigsdagen har lettere ved at faa i Tale. Der var heri ingen Uvilje over for
Dommerstanden, men vel noget af den Uvilje, som mange sunde
Mennesker kan føie over for en usund, en sygelig og derfor skadelig
Dommeridealisme: at det forholder sig saaledes, ses klart af Hr.
Al-bertis Stilling til Oprettelsen af et permanent juridisk Raad.
Imidlertid ser vi nu Landets mest glødende Dommeridealister slutte
sig til den øvrige Koalition og låve en fuldstændig Heksesabbat paa
Spørgsmaalet om, hvorledes man bedst behandler Bøller, og forrest
i Kampen mod den Mand, der havde værnet Administration og
Rigsdag, ser vi tillige Rigsdagens Medlemmer rykke frem!

Sagligt set frembød Overfaldet ikke faa komiske Træk, og det
gav ikke faa Bidrag til Forstaaelse af aandelige Epidemier. 1897
havde Justitsminister Rump fremlagt et Lovforslag, der
behandledes i Landstinget og oversendtes til Folketinget; blandt dets
Bestemmelser var der én vedrørende Prygl som disciplinært
Straffe-middel. Adskillige Kriminalister og Landstingsjurister interesserede
sig for Anvendelsen af dette Straffemiddel i Fængsler og Tvangs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free