Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Kidde: Smertens Vej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smertens Vej
685
.Herre, frels mig, fritag mig, tag dette Kors fra mig — eller,
Herre, jeg bli’r dig ulydig i alt andet, i dine største og sandeste
Bud — Herre, du siger: mit Aag er blidt, og den Byrde, jeg giver
at bære, er let; Herre, det er sandt, blidt er dit Kors for hver den,
der elsker og tror — tror dig og elsker sin Næste som dig —
men, Herre, dette — det er tungere, end du aner, det er tungt,
saa vi segner i Svig — Herre, fritag mig, frels mig og min Sjæl —
eller jeg gaar fortabt af din Gerning."
Han sank forover, rokkende frem og tilbage, med Hovedet
vuggende i Hænderne:
„Herre, jeg vil jo dit Bud — frist du mig ikke."
Jesus var veget et Skridt tilbage, hans Øjne stirrede paa
Disciplen ved hans Fod.
„Andreas, hvad mener du? Vil du —?"
„Herre," Andreas løftede sig atter op, hans Øjne brændte paa
Jesus, „tag dit Bud tilbage: at jeg skal være glad hos de glade,
og lad mig ene sørge med de sørgende. Herre, jeg er en Mand
som de, hvis Røster jubler deroppe og kalder med Mandsrøsl paa
de lyse Kvinder — Herre, det er et Bryllup, der fejres — Forening
mellem Kvinde og Mand — og jeg er Mand —–«
Jesus stirrede paa ham, med den ene Haand støttet paa
Klippeblokken.
„Andreas," spurgte han lavt, „vilde du — vilde du da —
glemme — de andre?" Andreas sænkede Hovedet.
„Herre, de deroppe — husker de dem?"
„Og Andreas — de — de hist nede —" han gjorde en
Bevægelse med Hovedet mod Tagfladerne.
„Herre, de er de mange — og de har mig behov — Herre
— til Bryllup vil der aldrig savnes Gæster."
Der gik en Trækning over Jesu Pande.
„Men jeg da, Andreas?"
„Du, Herre, du —" Andreas laa stadig paa Knæ og stirrede
opad, saa sænkede han pludselig den krøllede Nakke, „du, Herre,
du véd —" hans Stemme brødes ned i Hvisken, „din Tid er kort
— du skal ikke — leve et Menneskeliv — foruden — foruden —
al — Menneskeglæde — Herre, kender du ikke, det er ikke Bud
for Mennesker, det er kun Bud for Guder — som Herren tager
tidlig til sig."
Der gik et Ryk gennem Jesus, han løftede hastigt Blikket opad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
