Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Kidde: Smertens Vej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688
Smertens Vej
„Saa gid —" Judas krøb ned i sine opskudte Skuldre med
Tænderne paa Hugg, „saa gid da du snart maa gaa, at ikke de
fattige skal sulte ihjel, mens du, der lyver dig deres Ven, salves
for deres Penge, af kælne Kvindehænder!"
Kvinden laa halvt knælende, med de straalende Øjne op mod
Jesus og Narduskrukken løftet i sine Hænder — pludselig brast
hendes Blik, forvirret fløj det omkring, saa gjorde hun et Kast
forover, ned bag Bordet.
Jesus stod ligbleg, vaklende støttet paa sin Haand —
Disciplenes Øjne hang rædselsbundne ved ham.
„Judas, Judas Iskariotes," — Jesu Røst løftede sig, skælvende
som en dødssaaret Due, gennem Rummet, „du min ringeste
Discipel, Tak for din Tugt, var den end haard, din Tunge véd
Sandheden, om end dit Hjerte lyver — Tak at du ramte mig i mit Livs
eneste Egenkærlighedsstund, Tak du udpegede denne Kvinde, der
elskede mig, og hvis Skønhed et Nu var mit Hjerte til Fryd, Tak
du slukte denne Fests Lys og ihukom Golgata nære Klippe, Tak
du sletteste Discipel, du vor fælles Pengepungs Tyv, at du selv
vilde eje disse 300 Denarier — du har frelst mig fra Kødets Lyst,
fra Øjnenes Bedrag og vist mig frem ad min rette Vej, du, der i
din Falskhed var klippetro, mens mine andre i deres Trofasthed
var glippende.–Ol mine Disciple," han vendte sig dirrende
mod deres lange, mørke Række, deres Blikke flygtede forskræmte
over det oplyste, overfyldte Bord, hans Øjne skinnede hen over
deres brødedukkede Hoveder, „jeg ser det — I sander det nu, men
før førte I mig paa Bedragets Veje, thi byder jeg Eder at hade
mig som Tjørnekrat og ikke elske mig som Roser. Men du Kvinde,"
han bøjede sig ned over Bordet, med Blikket sænket mod Kvinden,
„vig fjernt fra mig med dine kærlige Hænder og din kostelige
Nardus, du Blomsterduft over min Klippesti, der bragte min Fod til
at snuble — og du, Judas!" med flammende Blikke og med en
Armbevægelse som et Sværdkast skred han frem mod Judas,
der-lurede sammenskudt med tindrende Øjne, „hast du nu til
Præsterne og udlevér mig til Korset, at dit Ønske og min Faders Vilje
kan ske Fyldest, at ingen Salve skal udgydes for mig, men mit
Blod for Alverden! Du Guds Sandhedsvidne, il til din Gerning!"
Høj og hvid med udstrakt Arm stod han over Judas, der krøb
ned i sig selv, med Armene presset mod Brystet, og opadskulende,
med lange Trin sneg sig over Gulvet ud mod Natten, der stjerne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
