- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
696

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. D. Helland: Dansk Politik og Militærvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

696

Dansk Politik og Mil i tær væsen

Adelsvældens Regimente, det kongelige Enevælde og sluttelig den
grundlovsmæssige Regering har intet at lade hinanden høre.
Aarsagen til Miséren maa søges i den stadige Tilbøjelighed hos
Regeringerne til at lade staa til med halvgjort Gerning.

Men mon det ikke nu, da det viser sig at selv indflydelsesrige
Mænd, der tidligere har afslaaet enhver Drøftelse af herhen hørende
Spørgsmaal, begynder at tage en fremtidig Ordning under
Overvejelse, er paa Tide at slaa den Kendsgerning fast i Folks
Bevidsthed, at halvgjort Gerning i et lille Lands militære
Organisation er ugunstigere end helt ugjort Gerning? Den første Udvej er
fuldkommen spildt Ulejlighed, medens man til Gunst for den
sidste Udvej i hvert Fald kan anføre økonomiske Grunde.

Det er overmaade forstaaeligt, at det danske Folk, der har
en saa ulykkessvanger Militærhistorie at se tilbage paa, er bleven
skeptisk i saa Henseende og af alle Europas Nationer mest
gennemsyret af Mistillid til et Militærvæsens Nytte. Mistilliden har
ganske naturligt faaet yderligere Næring ved de moderne tekniske
Fremskridt og den hele Fuldkommengørelse af de store Staters
Militærvæsen, der har gjort det end vanskeligere for de smaa
Nationer al holde sig paa Højde med Tidens Fordringer.

Imidlertid kan disse Omstændigheder ikke undskylde, at man
vedblivende skyder det afgørende Enten-Eller fra sig. Det er
tværtimod dem, der opfordrer til endelig en Gang at stille Alternativerne
klart og loyalt op for os selv og vore Medborgere og faa truffet et
afgørende Valg. De, der i deres Hjerte tror, at der intet at gøre i
militær Henseende, bør ikke , for Menneskenes Svagheds Skyid" stille
et Skinforsvar op som Blændværk, og de, der vil, at vi skal
forsøge at værne os militært, bør ikke — ligeledes for Menneskenes
Svagheds Skyld — gøre deres Fordringer beskednere at se til end
deres virkelige Indhold er. At vort Folk nu, da det er blevet Herre
i sit eget Hus, ser Virkeligheden klart i Øje og klart tager sit Parti
— det er, hvad man fra alle Sider burde enes om at virke for.

Man maa her tillade nogle politiske Betragtninger.

II

De moderne Parlamentsforfatninger er et Udtryk for Nutidens
samfundsmæssige Kulturudvikling. De er at betragte som den
bedste hidtil udtænkte Samfundsform. Der er derfor ikke andet
for end at tage dem med deres gode Sider og deres Mangler, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free