Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Monrad paa Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718
Bidrag til Monrads Biografi 718
Gang, Køkken, Opvadskeværelse og Loft. Et særligt
Forraadskam-mer var ligeledes opført paa høje Pæle, og der var lagt Zinkplader
under Gulvet for at beskytte Forraadene mod Rotterne. — Det
var en Fest at flytte ind i det nye Hus, hvor de Møbler, man
havde medbragt fra Danmark — Fortepiano, Lænestole osv.,
Malerier, et helt Bibliotek — blev stillede paa deres Plads. Man
havde igen faaet sig et hyggeligt Hjem, og M. var lykkelig ved
atter at være omgivet af sine Bøger og at kunne gennemse sine
Raderinger.
Den nærmeste Opgave var nu at skabe en Have baade til
Nytte for Husholdningen og for at Fru M., der elskede Blomster,
kunde finde en behagelig og sund Beskæftigelse. Et anseligt
Stykke ryddet Land var blevet indhegnet og det var en højtidelig
Begivenhed, da Ploven, der var indforskrevet fra England, første
Gang sattes i Jorden paa Karere. Inden det blev Sommer, der i
Ny-Zeeland indtræffer i vore Vintermaaneder, var Haven tilsaaet
med Køkkenurter og Blomster, hvortil Frøet var medtaget fra
Hummeltofte. M. havde for Resten en særlig Privatinteresse i
Haven, idet han, der var en stærk Tobaksrøger, havde den
Ambition selv at producere den Tobak, han forbrugte. Han plantede
altsaa Tobak, og den trivedes fortræffeligt i den frugtbare Jord,
men trods hans Ihærdighed — han forskrev endog Bøger om
Tobaksdyrkning hjemmefra — maatte han dog tilstaa, at hans
Tobaksblade næppe vilde gøre Lykke i Europa1.
Den største Vanskelighed bestod i at skaffe sig Arbejdskraft.
Maorierne var af Naturen stærke og intelligente, men, som andre
vilde Folk, degenererede ved at komme i Berøring med
Civilisationen, af hvilken de mest tilegner sig dens Sygdomme og Laster,
særlig Drukkenskab. De engelske Arbejdere var magelige og viste
ofte stærk Fjendskab til Arbejdsgiverne. Under disse
Omstændigheder maatte M. betale Hjælpen dyrt, og skønt han var villig til
i Arbejdsløn at give en acre Jord for hver acre, der ryddedes,
kunde han dog ikke holde Arbejderne fast, idet de regelmæssigt
blev kede af Arbejdet og søgte andetsteds hen. Af de danske, der
var komne ud til Ny-Zeeland sammen med ham, var, som sagt,
Heie død, Rørdam og Kornerup havde efterhaanden fundet andre
1 Senere fandt Viggo M. dem mest tjenlige til at lægges paa Gløder efter
at være gjort fugtige, Menneskene maatte da redde sig ved en skyndsom Flugt,
men Moskitoerne i Værelserne faldt flokkevis døde ned og fejedes saa sammen
og brændtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
