- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
724

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Monrad paa Ny-Zeeland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

722

Bidrag til Monrads Biografi 724

komme dem til Hjælp i deres Genvordigheder. Det var Tilfældet
med Allen. Hans Sygelighed tiltog, han tænkte paa at tage Afsked,
han havde tabt Modet og mistvivlede om at kunne fuldende sit
historiske Livsarbejde, og under Trykket af Sygdom og Sorger
led hans Humør, hvad der gjorde Livet dobbelt tungt for ham
selv og for hans Omgivelser. Han trængte til Raad, Opmuntring
og Formaning. Det flk han fra Vennen i Ny-Zeeland i et
hjerteligt og hensynsfuldt Brev, som det maa være tilladt her at aftrykke:

„Kære Allen! Hvor vi blev glade ved at se din gamle
trofaste Haandskrift. Det er et Pust fra de gamle Dage. Jeg vil haabe,
at dette Brev ikke vil finde dig i Norden, men i et sydligt Klima,
saa at du kan vende styrket og vederkvæget tilbage til dit store
interessante Arbejde. Hvor det maa være fornøjeligt, naar man
mærker, at Alderdommen nærmer sig, da at kunne se tilbage paa
et saadant Arbejde i Stedet for kun at have en Virksomhed at
se tilbage paa, om hvilken, naar man vil holde sig til Sandheden,
man ikke kan vide, om den har været mere til Skade end til Gavn. —
Det er vistnok bedst, at du ser at blive i Embedet, saa længe du
kan. — I øvrigt vil du jo, selv om du gik af, dog kunne regne
paa at beholde den Understøttelse, du har haft i saa mange Aar
og som har baaret saa store og gode Frugter for Videnskaben.
Men selv naar det tages i Betragtning, vilde Summen, som du flk
at leve af, dog være meget knap.

Med Sygelighed følger gerne Gnavenhed, jeg maa tilstaa, at
jeg i det mindste for mit Vedkommende har gjort den Erfaring.
Kan du modstaa denne Dæmon, er du større end den, der indtager
en Stad. Naar jeg er ilde tilpas, saa beder jeg mit Fadervor
saaledes: Og fri mig fra alt ondt, i Særdeleshed fra Gnavenhed! —
og jeg har sporet en overordentlig heldig Virkning af denne
Fremgangsmaade. — Saa meget desto bedre for dig, hvis du ikke
trænger til dette Husraad, men for en Forsigtigheds Skyld har jeg
troet at burde meddele dig det."

P. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0728.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free