Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Studier over Drachmanns Sangkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STUDIER OVER DRACHMANNS SANGKUNST
t Drachmanns Lyrik er ikke blot vor Slægts, men
overhovedet dansk Sprogs rigeste Sangskat, det er
noget, som vistnok Kritikken mer og mer vil enes
om, til Trods for de haarde Prøver, han jævnlig
sætter sine Beundrere paa, og trods den
Ligegyldighed eller endog Fortrydelse, som „de unge" i
deres Hjerter for Tiden nærer over for Digteren. Saa betydelig og
mærkelig er hans Kunst, at det maa kunne lønne sig over for den
for en Gangs Skyld at opgive den lette, skønlitterære Essaiform
med dens henkastede Indfald og tvangløse Konverseren og i Stedet
prøve ganske tørt og koldsindigt, helt pedantisk og systematisk at
udrede Bestanddelene, efterspore Tilblivelsesmaaderne i denne Kunst
og bestemme Arten af dens Virkninger. Vil mangen En end under
en saadan Undersøgelse ofte føie et vist Ubehag ved den levende
Skønheds Sønderlemmelse, behøver han jo blot efter Læsningen
at slaa op i de Drachmannske Digtsamlinger for at mærke, at
Skønheden efter enhver Vivisektion kun staar op til endnu rigere
og mere levende Liv.
I. RYTMIK
„Glimred min Kunst end ofte, mig selv og min Sang til Mén*
synger Drachmann etsteds, og virkelig har hans overvældende
Mesterskab i den ydre Versets Kunst — alle dens „Fløjteløb og
Triller", og „Koloraturer i Højden", hele Overflødigheden paa Ord
og Klang — mangen Gang fyldt Ørene saa helt, at den Puritaner,
der stikker i enhver Nordbo, næsten blev led derved og ligesom
over for italiensk Musik kun vilde høre sjælløs Virtuositet i, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
