- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
727

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Studier over Drachmanns Sangkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

727 Studier over Drachmanns Sangkunst



mørkegraa — men ser med Solens Øjne", af kæphøjt Overmod:
„Ovenover Skyerne er Himlen altid blaa" eller selvherrelig Bæren
sin Hat, som man vil: „Lad Sangerlavet være, som det vil, —jeg
er den, som jeg er, og ingen anden". Ogsaa i gyngende, svævende
Kretikus-Versefødder ___) elsker Drachmann at give sin
Nonchalance, sin lystige eller sorgløse Letsindighed Udtryk. „ Du retter
tit dit Øjepar — saa spørgende mod mit — om ikke snart jeg
svarer dig, — hvorledes jeg vel klarer mig" eller „Søen er en
Jungmand kæk — han hiver al sin Hyre væk osv."

Det er lige ud fra den daglige Tales Rytmer, at saadanne
Dracbmannske Vers synger sig frem. De bygger sig op over ganske
naturlige Talevendinger som disse: „Danske Studenter med
Kokarderne paa . . Jeg takker dig min Fader, at du ikke var rig . .
Jeg er den, som jeg er og ingen anden". Ofte er det ogsaa Ord
og Vendinger fra de klangfulde, livfulde romanske Sprog, der har sat
sat fast i hans Øre og inspirerer hans Versemusik. Over Melodien i
Udtryk som: „Avenue de la grande Armée . . Santa Maria della
Salute. . Oleander, Violer og Laurbær .. Gondolierer, ro væk" har
Drachmann komponeret nogle af sine skønneste Rytmebygninger,
— ligesom jo „Sakuntala"digtet helt har nynnet sig frem over
Melodien i Navnene: Sakuntala . . Himalaya . . Dushjantas.

Som der er livligere bevæget Tempo, saaledes er der længere
Aande, fuldere Vejr i Drachmanns Vers end i den meste tidligere
danske Lyrik. Denne synes helt fattig, smaaskaaren, stakaandet i
Sammenligning med de sproglige Perioders Fylde og Bredde, de
rytmiske Satsers Rigdom og Længde hos Drachmann. Han har jo ganske
vist heri sine Forudsætninger i tidligere dansk Lyrik. Der er Ewalds
„Rungsteds Lyksaligheder* med den lange Opregning af sidestillede
Forsætninger mange Strofer igennem, indtil endelig Eftersætningen
udleveres, — de horatsiske og de klopstockske Oders Stil. Der er
Ambrosius Stubs „Den kedsom Vinter gik sin Gang" eller Nordal
Bruuns „Bor jeg paa det høje Fjæld" — Sangtekster med lange
kunstfærdige Strofer, der bølger ud og ind i korte Linier med
mange Rim, og som stammer fra Renæssancens Madrigaldigtning,
den italienske Kirkemusiks Kantater, de italienske Operaers Arier.
Richardtske Kantater og Musiktekster har bygget adskillige
lignende sammensatte og rigtbevægede Strofer op. Af al denne
Mu-siktekst-Lyrik er Drachmann tydelig nok ikke saa lidt paavirket.
Indledningsdigtet til „Paa Sømands Tro og Love": „Stod jeg i
Maaneskin paa Ruffet af et Dæk og saa’ som i et Krater af et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0731.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free