Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Studier over Drachmanns Sangkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
732
Studier over Drachmanns Sangkunst
Mellemrum. I Musikkens Melodilære vil der kunne findes ganske
tilsvarende Kompositionsmaader.
Fylde, Fart, Vælde — det er den Drachmannske Rytmiks
Idealer. Som Adriaterhavet, han besynger, har han midt i „de
Stillevands sivende Pytter", ind i „alle Flaccers sabinske Kastaler"
villet sende sine rensende Strømme, stænke sin Regn af Vokaler,
stemme sine rask galoperende Ryttersange op. Det er fra det
vældige Hav, den stærke Vind — synger han selv — at han har
lært sine Sange.
Den „Stormens Slagsang", han har sunget, stod ofte — følte
han selv følte — „altfor aabenbarlig — i Strid med deres
Komponisters Noder". Det bevægelige, skiftende, nervøst mangfoldige,
det voldsomme, uregelmæssige, disharmoniske er en anden Side af
det nye i Drachmanns Sangkunst. Det er den moderne nervøse,
sammensatte Kultursjæl, den moderne frihedskære Individualisme,
som omskaber Versets Kunst i sit Billede. Siderne i en
Drach-mannsk Digtsamling frembyder et Virvar af korte og lange
Liniestammer med aabne Mellemrum her og der, medens man i de ældre
Digtsamlinger var vant til at se Linierne tilklippede i simple,
regelrette Mønstre, afdelte i ganske ens Grupper.
Han hugger for det første de ældre simple Rytmer op i de
enkelte Bestanddele og udformer de rytmiske Detailler distinkt og
udtryksfuldt. Mange Gange kan det maaske nok synes kun en
vilkaarlig, blot typografisk Omordning, naar Drachmann skiller
Vers, som de ældre Digtere vilde have skrevet i 4 Linier, ud i 6
eller 8. Naar Drachmann straks i et af sine første Digte skiller
første Linie i Verset ud i to korte: „Der er Foraar i Luften —
Fuglene synge — henad Vejen vandrer en munter Klynge", har
dette kun den, ganske vist ogsaa tilstrækkelige Grund, at han,
i alt Fald i de fleste af Digtets Strofer, i første Halvlinie anslaar et
Grundmotiv, der kan fortjene at udhæves lidt fremfor Resten.
Digtet „Vaabensmeden" er i det hele, fraset enkelte Koloraturer
(o: Liniefordoblinger her og der) skrevet i samme Strofe som „Marsk
Stig havde blodige Daad fuldbragt"; i første og sidste Strofe er
imidlertid 1ste og 3dje Linie skilt i to, med hinanden rimende
Halvlinier, og enhver, der læser dem : „Fra Morgenen gryer, — til Lyset
flyr . . Der komme skal — en Dag til Fald", vil forstaa, at det
er Hammerslagene, som ved dette Middel skal bankes ind i
Tilhørernes Bevidsthed. Men oftest drejer det sig om en virkelig
Gennemarbejdelse og Udnyansering af Rytmen, som forvandler et ens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
