Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Studier over Drachmanns Sangkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
738
Studier over Drachmanns Sangkunst
mit Hjerte inde" som et let skiftende Omkvæd, indtil sidste Strofe
som en befriende Udløsning ender: »af en ung og uskyldig Kvinde".
Med to skiftende Omkvæd, begge igen varierede og begge ved
Rim føjet ind som Led i Stroferne, er det dejlige Digt „Rundt
omkring ved Søen — stritter Sivets Ringmur ..." bygget op;
Sammenfletningen og de korsvise, varierende Gentagelser er af en
betagende musikalsk Virkning. Andre Gange er det
Begyndelseslinien, der med Variationer gentager sig gennem alle Stroferne:
„Den Spillemand snapped Fiolen fra Væg.. Den Bondemand fingred
sig over sit Skæg . . Den Bondemand slog sig ned ad sin Læg."
Og paa mange, mere underfundige Maader sørges der ofte for, at
den samme Rimendelse eller endog det samme Ord kommer igen,
helst paa samme Sted, i de forskellige Strofer. I det sidst omtalte
Digt („Den Spillemand snapped Fiolen") vender paa en meget
diskret Maade Ordet „To" i forskellige Forbindelser tilbage paa
omtrent samme Sted i de forskellige Strofer (Jeg spiller for en, jeg
spiller for to ... Et Kys eller to, det lader jeg gaa ... Saa gaar vi i
Skoven to og to .. Da Morgenen gryed’ saa gik de to..) I „Vug o
Vove" vender Rimene „Selv" og „Hvælv" tilbage henholdsvis i
5te og 8de Linie af hver af Digtets tre lange Strofer; til Dels
gentager ogsaa Rimet for 2den og 4de Linie sig Digtet igennem. Med
stor musikalsk Virkning klinger i Nr. 3 af „Sange til en Søster"
Rimene: sove — Skove; i Digtet „Til Vaar" Rimene: glemme —
gemme — hjemme, i „St. Elena" Rimene: Fjerne— Stjerne
igennem alle Digtets Strofer. Jo mere sværmerisk drømmende og
vagt vuggende Stemningen er, des mere ynder den at lade de
samme Forestillinger, de samme Ord og Rim klinge igen og igen
i forskellige Variationer. I det vemodig drømmende Digt: „Den
røde, vilde Vin" munder den 6te Linie i hver Strofe ud i samme
Rim: „og gør mig — ja jeg véd knap hvad... „Og hvirvler Livets
Løv henad... „Og gør mig, ja jeg véd knap hvad — saa varm til
Hjertebunden"; og den samme Mindestemning fører nu i alle
Strofernes sidste Halvdel over i Variationer af de samme Tanker og de
samme Rim, om den Tid, da hun var min, om hendes Læbers
Rosenblad, om den røde, vilde Vin.
Kunstfærdigt er endelig ogsaa Sammenspillet hos Drachmann
mellem Rim, Rytme og Sætningsbygning. Han foretrækker ogsaa
herved det uregelmæssige, det lunefulde og lader gerne
Rimslyngningen gaa paa tværs af Rytmen. Naar to korte Linier følges af
en lang, og atter to korte af en lang, rimer han ofte ikke de ryt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
