Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Studier over Drachmanns Sangkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
739 Studier over Drachmanns Sangkunst
misk ligestillede Linier sammen, men hver af de lange med en af
de korte. „Ja, jeg skal stemme den klingende Streng, — og
Sangbundens Ekko skal svare. — Ikke iflæng — paa maa og faa —
skal Lydbølgen fødes og komme og gaa". Ligeledes gaar
Sæt-ningsforbindelsen gerne paa tværs af Rytmen. „Der er ikke en
Ven, — hverken fjern eller nær, — med Hjerte for alt, hvad der
rører sig her, — et Bryst, jeg tør kalde for mit. — Bag de
duftende Træer — ej et eneste Skridt, — de vil nærme sig osv."
I Firvers med omsluttende Rim, Dele af større Strofer, holder han
af at kæde de tre første Linier sammen og lade den sidste
grammatisk høre sammen med det følgende. I „Ungdom i Digt og
Sang" pg. 250, er alle tre Strofer byggede saaledes (f. Eks. „Tusinde
Tanker med Sydluftens Fart, — men alle uden Love og Orden,
— som den Gang det hele var i Vorden. — Tanker som Byttet,
den selvsamme Art osv."); lignende Konstruktioner dyrkes f. Eks. i
„Jeg takker dig min Fader ..."
— — — — Saa rige og mangfoldige Kunstmidler benytter
Drachmann til Versets ydre Form. Kun den Art Puritanisme, som
vil bandlyse Farven af Farvens Kunst og Melodien af Musikkens,
kan andet end glæde sig over den Ordets Kunst, som udfoldes i
Drachmanns Lyrik. Men nægtes kan det ikke, at Virtuositeten
mangen Gang har forledet Digteren til at bygge store Digte op,
som kun var Skal uden Kærne, Blændværk og Klingklang uden
Liv eller Sjæl. Særlig i „Ungdom i Digt og Sang" er der store
Pragtnumre — Serenader, Symfonier —, der ikke er at regne for
andet. Nægtes kan det heller ikke, at Formens Klingen og Glimren
mangen Gang kan overdøve og overstraale Indholdets Tale i Steden
for at instrumentere og illustrere den; der er Tanker og
Stemninger, som ikke taaler Illustration og Instrumentation. Men
Drachmann er ogsaa Kunstner nok til, naar det synes ham
passende, at „klæde sin Sang i Kofte" og selvfornægtende forsage
alle sine „kunstige Løb henad Fløjten". Uden et eneste Rim og
uden nogen fremtrædende Rytmik har han i det dejlige
Suleima-digt: „Det er Midnat i Suleimas Kammer" med den russiske
Folkevises urimede 5-fods Trokæer skabt de vidunderligste musikalske
Virkninger blot ved vuggende Gentagelser af de samme Ord,
dvælende Varieringer af de samme Tanker, ensformige, parallelle
Konstruktioner af Sætningerne.
isluUe9> Vald. Vedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
