Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744
Russiske Forhold 744
da straks siges, at Tilstanden i den af Witte skabte Industriens
Hær vistnok er værre end almindelig antaget. De forsultne
Moujiker. der som Fabriksarbejdere kom til Byerne, blev alle som
én Mand grebne af Socialismens skønne, men skæbnesvangre
Idealer. Socialismen i sin krasseste Form er den russiske
Fabriksarbejders Religion, og nu, da hver anden Fabrik staar stille, og
de arbejdsløse sulter, skulde der synes at være Fængstof nok. Men
som almindelig Regel kan det vel siges, at Fabriksarbejderen er
lige saa uvidende og lige saa vant og villig til at bøje Ryg for en
overordnet som hans Brødre, der er forblevne i Landsbyerne; han
er Socialist, det er sandt, og vilde gerne, men tør knapt gøre
Oprør. Tilbage bliver da kun den intelligente Del af Folket, den
dannede Middelstand. Men deres Flok er jo kun ringe i Rusland.
De har Mod og Vilje, og deres Tal øges daglig, og selv blandt
Zarens Gardeofficerer skal der være mange revolutionære; men
om de vil være i Stand til at lede Folket til en Revolution, er jo
et andet Spørgsmaal.
Under alle Omstændigheder mener forskellige russiske politiske
Flygtninge, med hvem jeg har drøftet dette, at der vanskelig kan
blive Tale om noget Revolutionsforsøg før, efter at Krigen med
Japan er endt. Og inden den Tid vil maaske Regeringen, nu da
Plehwe er borte, give det mishandlede Folk en Forfatning for at
afværge, at værre Ting skulde hænde.
Men vil en Forfatning ikke komme for sent? Vil ikke
Indkaldelse af den første Rigsdag i Rusland, som Nationalkonventet i
Frankrig, netop være Forløber for Revolutionens Rædsler? Og
hvorledes skulde vel den Forfatning være, som Regeringen kunde
være i Stand til at give?
Hvad man end vil mene om Wittes Skattepolitik og dens
Virkninger, lader det sig i hvert Fald ikke nægte, at han ved sit
Fald efterlod en vel fyldt Statskasse (omtrent 1 Milliard Rubler),
og, at han aldrig udstedte en større Seddelmængde end der var
nødvendig Brug for lil Omsætningens Fornødenheder. Nu er
Reservefonden spist op, alle Krigsfornødenheder betales med Veksler
paa to Aars Sigt, og Seddelbeløbet, der officielt skal opgives til
216 Mill. Kr., siges i Virkeligheden, efter hvad „Times" paastaar, at
være 648 Mill., tilmed uden at der findes nogen Guldbeholdning
til Indfrielse af Papirspengene. Wittes ihærdige Arbejde for at
hæve og hævde Papirsrublens Værdi synes saaledes fuldstændig
spildt, og en Statsbankerot at være nær forestaaende. Som Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
